Baltic 1876 Ålum

Spring til navigation Spring til søgning

23. dec. 1876 Thyborøn Kanal[redigér | rediger kildetekst]

Det svenske dampskib Baltic med kaptajn N. Barchmann var sejlet fra Granton ved Edinburgh til Christiania, hvor en del af ladningen af kul og stykgods, deriblandt paraffinvoks, kiks, spiritus og jernrør lossedes, inden der fortsattes mod hjemstedet Gøteborg, men natten mellem 22. og 23. december 1876 strandede det nord for Thyborøn Kanal, pga. uvejr og betydelig strømsætning, forøget af skibets lethed.

Den 16 mand besætning og 11 passagerer, heraf flere damer, reddedes i fiskerbåde fra Agger og indkvarteredes der julen over. Flere af dem var i mindre grad angrebne af koldbrand i yderlemmerne.

27. dec. 1876 Ålum[redigér | rediger kildetekst]

Ved bjærgningsfolkenes hjælp kom skibet flot, men det måtte pga. tiltagende lækage 27. december om morgenen landsættes ved Ålum.

De ombordværende kom i land ved hjælp af skibets båd.

Der afholdtes strandauktion 19. feb. 1877 i Agger over bjærget inventar og skibsskroget med restladning af ca. 100 ton kul og ca. 170 kasser træmasse