Auster Autocrat OY-DNE 28. sep. 1946 Odense Fjord

Spring til navigation Spring til søgning

28. sep. 1946 Odense Fjord ved Enebærodde[redigér | rediger kildetekst]

Et (vistnok) nyt Auster Autocrat monoplan fra Fyns Flyveklub var 27. september 1946 med klubbens formand grosserer Hans Muus som pilot og passageren landsretssagfører K. Moltke-Leth fløjet fra Beldringe til Kastrup for at besørge nogle forretningsærinder og lettede dagen efter kl. 10.52 på hjemturen, men henover Nordfyn var der tæt tåge.

Flyet nåede lidt før kl. 13 frem til Gabet Fyr ved Odense Fjords munding, hvor det kredsede noget rundt og derpå faldt i fjorden et par hundrede meter fra land tæt ved Enebærodde på vestsiden af fjordens munding på 3-4 meter vand.

Et par brøndborere hørte nødråb fra havet og svømmede ud og fandt en mand med vand til halsen og omtrent samtid ankom lodsbåden. Manden var meget chokeret og kun hverken oplyse sit navn eller om der var flere forulykkede og han bragtes over på østsiden til Midskov, hvorfra en ambulance kørte ham til Odense.

Det viste sig senere, at den overlevende var piloten og at landsretssagfører Moltke-Leth var omkommet og sunket ned med flyet.