Aurora 1891 Vedbæk
12. feb. 1891 Øresund ud for Vedbæk[redigér | rediger kildetekst]
Aurora af Kastrup |
NBFT |
Uetersen |
1844-1891 (47) |
34 brt. 1 d. 2 m. |
JMarcussen |
Rosendahl |
✝ 1 |
Den oprindelig sydholstenske evert Aurora solgtes efter en stranding i Drogden i 1868 på auktion til København og videresolgtes 1881 til skipper H.N. Ebelin fra Kastrup.
Ved Nivå skibsbro havde skibet indtaget en ladning mursten fra Nivaagaards Teglværk bestemt for København og havde ikke nået at få sin besætning ombord, da det 12. februar 1891 under en stærk storm rev sig løs fra sine fortøjninger og drev til søs med den alene ombordværende ejer.
Fra land iagttog man mandens nød i det oprørte hav, hvor den ene sø efter den anden slog over, men kunne ikke komme til hjælp.
Ud for Vedbæk sank skibet og man så manden forlade det i sin båd, men han blev borte med det samme og druknede.
Vraget lå efterfølgende med mastetoppene ragende oven vande.