Anna Catharina 1826 Dvalegrunden
12. nov. 1826 Anna Catharina
| Anna Catharina af Åbenrå |
| Egernførde |
| 1796-1826- |
| 87 læst 1 d. 2 m. |
| JMarcussen |
| Skibsvrag |
| ❤ |
Den holstenske hvalfanger-brig Anna Catharina af Glückstadt blev i 1807 beslaglagt af englænderne og i 1814 atter frigivet.
I 1825 solgtes den til Fester Fischer i Åbenrå, som selv var skipper året efter, da han på vej fra Assens til Hull lastet med byg og raps ca. 12. november 1826 stødte på Dvalegrunden ved Læsø Rende.
Efter at være forladt af besætningen efterladende sig skibshunden ombord kom skibet flot og i drift.
I Skagerrak bordedes skibet af en englænder, som lod 30 cm vand i lasten udpumpe og forsynede hunden med proviant, men forlod stedet uden at røre det mindste af besætningens efterladte klæder, ure mv.
Sidenhen vægrede også et dansk skib at tage briggen på slæb og i stedet slæbte en norsk slup den ind til Risør.
Fester Fischer skal året efter have forlist ved Sæby med en brigantine med samme navn, hvorefter den 9 mand besætning drev ud i Kattegat og blev bjærget af den engelske kaptajn G. Harper, men her er snarere tale om en misforståelse og det samme forlis som i 1826. [1]
- Skibet Venus, Fester Fischer, fra Assens bestemt til Engelland, er forliist i Nærheden af Hals - Fyens Stifts Adresse-Avis 28. nov. 1826
- Rettelse - Fyens Stifts Adresse-Avis 1. dec. 1826
- The Anna Catharine, Fischer, from Assens to Hull, was stranded about 12th inst. near Lessoe. Crew saved - Lloyd's List 1. dec. 1826
- En i forrige Maaned paa Dvalgrunden stødt Apenrader-Brig, Anna Catharina, Captain Fester Fischer, som blev forladt af Captainen og Folket, kom derpaa flot og i Drift - Aalborg Stiftstidende 4. dec. 1826
- Efter Indberetning fra Apenrade skal et der hjemmehørende Brigskib Anna Catharina kaldet, med Kornvarer ec., ... - Norsk Handelstidende 20. dec. 1826