Anna 1867 Vejby

Spring til navigation Spring til søgning

11. okt. 1867 Anna[redigér | rediger kildetekst]

Yachten Anna med skipper H.C. Momme var på vej fra København til hjemstedet Grenå, men sank i det sydlige Kattegat ud for Nordsjællands kyst, hvor der 11. oktober 1867 om formiddagen inddrev en lille skibsjolle på stranden ud for Tisvilde plantage og kort efter kom der på samme sted en hvid puddelhund svømmende i land.

Selvom jollen flyttedes til Tisvildeleje ville hunden ikke forlade den, men opholdt sig stadig hylende i eller ved den. Hunden måtte være det eneste levende væsen, som havde reddet sig fra skibet, der fandtes sunket ½-¾ mil fra land mellem Tisvilde og Rågeleje, dvs. ud for Vejby Strand, hvor masten ragede ca. 4 meter op over vandet.

Forliset menes at være sket mellem Gilbjerg Hoved og Nakkehoved, men blev ikke bemærket fra land og den 2-3 mand besætning var antagelig druknet.

Et københavnsk dykkerskib bjærgede en del fade, fustager og kister mm., som oplagdes på Københavns Toldbod.