Angelica Catharina 1792 Rømø Nørland

Spring til navigation Spring til søgning

10. dec. 1792 Angelica Catharina[redigér | rediger kildetekst]

Groninger-smakken Angelica Catharina med skipper Lammert Jans var på vej fra Baltijsk/Pillau ved Kaliningrad/Kønigsberg til Zwolle i Holland lastet med 45 læster rug og betalte 24. november 1792 sundtold, men indstrandede 10. december på Rømø Nørlands forstrand.

Pga. orkanen var det umuligt at komme til skibet førend dagen efter og da fandtes ingen folk ombord, men kun en levende skibshund.

En del inventar bjærgedes fra vraget, men af ladningen var endnu intet bjærget og der gjordes alle mulige anstalter til dens bjærgning og konservering, selvom den formodentlig var beskadiget, om ikke aldeles fordærvet.

Der afholdtes 4. marts 1793 strandauktion hos landfoged Winther i Kongsmark over bjærget rug.