Ane Margrethe 1845 Strøby

Spring til navigation Spring til søgning

9. okt. 1845 Ane Margrethe[redigér | rediger kildetekst]

Sluppen Ane Margrethe/Anne Margaretha med skipper J. Rasmussen var på vej fra Darłowo/Rügenwalde i Pommern formentlig til hjemstedet København lastet med ca. 50 favn brændetræ, da den 9. oktober 1845 strandede ved Strøby på Nordstevns. Besætningen reddedes.

Samme dag og samme sted skal også være forlist den forpommerske slup Johanna af Barth med skipper J. C. Bruhn på vej fra Dragør til Rügenwalde.

Sidstnævnte skal være blevet vrag, så formentlig er Ane Margrethe identisk med den slup, som dykkeren Niels Møller Rasmussen fra København 16. november bjærgede til Køge.

Sluppen stod 1 meter nede i ler- og stenbund og så udvendig udskadt ud, men viste sig at lække og ved hjælp af en bådshage fandt han ved bagbord side en sten og et hul på en kvadratalen i størrelse.

Han gravede grunden væk med en spade for at kunne komme ind under skibet og stoppede derpå lækken ved at anbringe en del værk og spigre et stykke sejldug over hullet.

På denne måde kunne skibet ved hjælp af pumpning bringes ind i Køge havn og dagen efter kølhales, hvorved alt fandtes overordentlig godt udført.