Albert 1925 Grønsund ved Hestehoved

Spring til navigation Spring til søgning

15. dec. 1925 Albert[redigér | rediger kildetekst]

Den tyske kuf Albert med skipper Thimann var på vej fra Malmø til hjemstedet Hamborg lastet med svovlkis/kisel og lå for anker ved Grønsund ud for batteriet ved Hestehoved, da den i klart vejr 15. december 1925 lidt efter kl. 20 blev påsejlet af den norske motorskonnert Hejmdal af Bergen.

Albert sank ½ time efter påsejlingen i Hestehoved Løb på tværs af lodsbroen ved Hestehoved med masterne 2 fod under overfladen midt i Grønsund fyrlinje.

Mens Hejmdal fortsatte sin rejse reddede Alberts 3 mand besætning sig i land i skibets båd og spadserede til Stubbekøbing, hvor de ankom ved 1-tiden, hvor de i havnen kom ombord i Svitzers Ægir, som tog sig af dem.

Vagerdamperen Løvenørn afmærkede vraget, der senere blev nedsprængt til 4 meter under vandlinjen.