4 Sødskende 1856 Tårbæk
30. aug. 1856 Fire Sødskende[redigér | rediger kildetekst]
4 Sødskende af Holbæk |
-1856 |
1 mast |
✝ 1 ♥ 2 |
Yachten 4 Sødskende var på vej fra hjemstedet Holbæk til København lastet med rug, da den under storm natten til 30. august 1856 stødte på en ankerliggende prøjsiske brig i Øresund lidt nord for Tårbæk.
Yachten blev naturligvis værst tilredt, så skipperen, matrosen og en dreng bjærgedes ombord i briggen.
Da yachtens skipper imidlertid troede den ikke straks ville synke gik han ombord igen for i kahytten at hente sine papirer og en sum penge, han førte med sig. Han hentede begge dele over i hækjollen, men nåede ikke at løsne denne inden skibet drejede sig rundt og sank, så båden væltede og blev trukket med ned i dybet.
Skipperen blev derved revet bort af den stærke strøm og druknede.
Yachtens mast ragede nogle alen oven vande og sås tydeligt fra land, så der kom næstfølgende dag en dykkerkutter ud, for at forsøge at få det sunkne skib op.