Brandenburg 27 13. juni 1928 Brumleby på Østerbro

Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

13. juni 1928 Indre Østerbro i København[redigér | rediger kildetekst]

Som led i søkadetternes uddannelse sendtes 13. juni 1928 ved 9.30-tiden et par af marinens Hansa-Brandenburg W.29 hydromonoplan afsted fra Luftmarinestation København, hver med 2 passagerer/observatører på bagsædet, mod normalt kun 1.

Da en kraftig tordenbyge trak op over Øresund vendte det ene fly velbeholden tilbage, men det andet indhentedes i ½ km højde over Svanemølle Bugt og Københavns Frihavn af uvejret, så det 200-300 meter over Kalkbrænderihavnen tippede om på siden og efter få sekunder vendte bunden i vejret.

Således med pontonerne opad fortsatte det ind over Indre Østerbro, hvor de 3 ombordværende, som ikke havde sele på og ikke var udstyret med faldskærm, faldt ud og drattede ned indenfor 150 meter afstand omkring Strandboulevarden, mens flyet for fuld motorkraft fortsatte 1 km og passerede lavt henover Østerbrogade mellem Sankt Jakobs Kirke og Trianglen, inden det kl. 10.43 styrtede ind i et gammelt lindetræ ved Lægeforeningens boliger i Brumleby tæt ved Fælledparken.

Pga. det begyndende regnvejr var de fleste beboere i området gået indenfor, men 2 smådrenge siddende på en bænk blev lettere sårede og meget forskrækkede.

De 3 ombordværende i det kæntrede fly havde ikke en chance for overlevelse og den første, som faldt ud, var den 21-årig københavner Axel Poetzold, der faldt ned på Spritfabrikkernes plads ved Hjørringgade.

Et øjeblik efter faldt den 22-årige islænding Leifur Gudmundson fra Reykjavik gennem skifertaget og ind i et pulterkammer på Århusgade 90, mens den 26-årige pilot og dækskonstabel Henry Martinus Vilhelm Stefan Balsgaard faldt ned på fortovet ud for Århusgade 88-90.

Ligene førtes til retsmedicinsk institut og blev bisat fra Holmens Kirke.

Holmens kirkebog & avisartikler