Aggershuus 2. april 1801 Københavns Red

Spring til navigation Spring til søgning

Aggershuus[redigér | rediger kildetekst]

Den såkaldte kavaleripram eller defensionsskonnert Aggershus/Aggershuus blev bygget 1786-87 af rundtømmer og var normeret til 222 mand besætning og 22 stk. 24-pundige jernkanoner.

2. april 1801 Kongedybet mellem Sælland og Flådebatteri № 1[redigér | rediger kildetekst]

Under slaget på Reden 2. april 1801 var den bestykket med 20 kanoner og havde 214 mand besætning. Kommanderet af den norske premierløjtnant Thomas Fasting var den i kamp med Elephant og Glatton og fik allerede ved første lag 2 kanoner ødelagt.

Ved 13-tiden blev springet agter om styrbord overskudt, så skibet svajede med forenden mod fjenden og udsattes for kraftig langskibs beskydning.

2. april 1801 Stubben ved Københavns Red[redigér | rediger kildetekst]

Da der kl. 13.30 kun resterede 3 brugbare kanoner og over ⅓ af besætningen var ukampdygtig, kappedes tovene så den drev nordpå og kom på slæb efter kavaleriprammen Nyeborg, men var så forskudt, at den sank på Stubben nordøst for Kalkbrænderihavnen efter at mandskabet var bjærget.

Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til premierløjtnant og senere norsk statsråd Th. Fasting, såret månedsløjtnant H.W. Bang og såret månedsløjtnant J.F. Smith.

Aggershuus kasseredes 26. juni 1801 og 28. september bestemtes, at den skulle afsløjfes til stykpram. Prammen udgik 1806 og blev vistnok ophugget.

Der kan være tvivl om vraget blev hævet eller er identisk med en skytpram kaldet vrag XIV og fundet 1807 ikke langt udenfor Trekroner, hvori alle 3 master stod endnu, eller et fartøj uden master i løbet mellem Svanegrunden og Stubben kaldet vrag XIX. Et af dem var vel Sværdfisken eller Søehesten. Endvidere nævntes en skytpram kaldet vrag XV mellem Lynetten og Toldboden, som formodedes var Kiempen (sunket 1807), der dog atter kom i tjeneste.

Tidsskrift

Bog