Tana 1924 Nordlige Kattegat

Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

8. dec. 1924 Tana[redigér | rediger kildetekst]

Den skånske bark Tana med skipper Frans Emil Olsson var på vej fra London til Helsingborg lastet med 1008 ton koks og befandt sig i det nordlige Skagerrak 10 sømil øst for Skagen, da den 8. december 1924 ved 3-tiden blev påsejlet af Gøteborg-damptrawleren Ibis, som var på vej hjem efter fiskeri og havde været i Skagen den 6. december om eftermiddagen for at landsætte 3 overlevende fra den norske yacht Aase II's forlis i Nordsøen.

Tana ramtes i styrbord side ved stormasten og igen ved mesanmasten, da skibene var ved at komme fri af hinanden. Med de 2 store huller i siden tog Tana så meget vand ind, at den lagde sig om på styrbord side og sank i løbet af 4 minutter, uden det var muligt at udsætte egne redningsbåde.

Den ene redningsbåd sugedes med Tana til bunds, men den anden flød heldigvis ovenpå og 4 mand kom i den halvfyldt med vand og drev over mod trawleren, hvor de reddedes ombord. Båden bemandedes derpå af 5 fra trawleren, der i mørket hørte masser af skrig om hjælp, men var kun i stand til at redde yderligere 3 af den i alt 13 mand besætning.

Blandt de 6 forsvundne var skipperens søn og efter søgning indtil daggry fortsatte trawleren til Gøteborg, hvor de overlevende tog toget hjem til Helsingborg.