Zeppelin L 49 Serqueux i Haute-Marne 20. okt. 1917

(Omdirigeret fra Luftskib L 49)
Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.
L 48     ←     Luftskib L 49 (LZ 96)     →     L 50
Type Zeppelin U-klasse
Producent Luftschiffbau Zeppelin i Löwental
Ejer Reichsmarineamt (Kaiserliche Marine)
1. flyvning 13. juni 1917
Lufthavn 15. juni 1917 Ahlhorn (Aladin-hallen)
16. juni 1917 Wildeshausen (Seibert-hallen)
12. juli 1917 Wittmundhaven (Wünsch-hallen)
Flyvninger 21, deraf 2 opklaringer og 1 bombeangreb
Angreb
  • 19. oktober 1917 Norfolk
  • Sidste tur 20. oktober 1917
    Skæbne Nødlanding i Lorraine
    Årsag Kuldestorm fra nordvest, 2 defekte motorer,
    benzin-mangel og forfølgelse af franske fly
    Krigsbytte En måned senere demonteret og delene
    fremvist i Hôtel des Invalides i Paris
    Kopieret i helium-luftskibet USS Shenandoah
    Besætning Krigsfanger
    Før L 9 og L 16
    Periode 15. juni 1917 - 20. oktober 1917
    Tur 3 - 21 (eller 15)
    Kommand. Hans Karl Gayer
    1. officer Kurt Otto Dehn
    Styrmand Wald
    Maskinme. Ernst Wahl
    Højderor Lehmann
    Scharenberg
    Ror Emil Güldner
    Gustav Leuschner ✝
    Wagner
    Maskinist Robert Alvert
    Joseph Baumbach
    Friedrich Bessel
    Otto Feldt
    Fritz Helms
    Hellwig
    Kurt Hörnlein
    Jakob Keller
    Alfred Kuhn
    Karl Plog
    Schmidt
    Wulff
    Telegrafist Florian Casparek
    Krieger
    Sejlmager Baumann

    Marineluftskib L 49 (LZ 96) blev bygget i 1917 på Luftschiffbau Zeppelin i Löwental som et luftskib i Zeppelin U-klassen og havde gennem 4 måneder kun én kommandant Gayer. Efter nødlanding 20. oktober 1917 i Nordøstfrankrig blev det næsten intakte luftskib skilt ad som fransk krigsbytte og kopieret i andre luftskibe.

    Kommandant Gayer i Wittmundhaven[redigér | rediger kildetekst]

    Det nybyggede luftskib blev 15. juni 1917 overtaget af Kapitänleutnant Hans Karl Gayer og Oberleutnant zur See Kurt Otto Dehn, som hhv. kommandant og 1. officer.

    Efter et kort visit i Ahlhorn stationeredes luftskibet en måneds tid i den nærvedliggende hærlufthavn Wildeshausen og fra 12. juli 1917 i hærlufthavnen Wittmundhaven.

    19. oktober 1917 Norfolk[redigér | rediger kildetekst]

    Fra Wittmundhaven deltog L 49 den 19. oktober 1917 i et større angreb mod England, men undervejs over Nordsøen gik den ene motor i stykker og kommandant Gayer valgte at vente med at krydse den engelske kyst indtil himlen var helt mørk, hvilket skete ved HolkhamNorfolks nordkyst og ikke ved Scarborough (North Yorkshire), som kommandanten først antog. Over Norfolk kastedes 42 bomber, som kun dræbte kvæg og gjorde mindre skade på landbrugsbygninger. [1]

    Kl. 23.09 passerede luftskibet hen over Folkestone i det sydlige Kent med god sigt over byen og videre over den Engelske Kanal, men igen fejlbedømte man positionen for værende Holland.

    20. oktober 1917 nødlanding i Haute-Marne[redigér | rediger kildetekst]

    Kl. 8 næste morgen befandt luftskibet sig over Vogeserne ved Neufchâteau, da det blev angrebet af 5 Nieuport-fly fra den franske 'krokodille'-eskadrille 152 og blev tvunget til at nødlande i en skov i Apance-floddalen (som er tilløb til Saône og Rhône) i kommunen Serqueux, 5 km nord for Bourbonne-les-Bains, tæt på grænsen mellem Haute-Marne og Vosges. [2] [3] [4] [5] [6] [7] [8]

    Krigsfanger[redigér | rediger kildetekst]

    Besætningen overlevede men var stærkt forkomne og overgav sig og blev taget som krigsfanger. [9]

    Ved D139A er der opstillet en mindesten. [10]

    En måned senere demonteredes luftskibet og delene blev fremvist på Hôtel des Invalides i Paris. Designet blev nøje studeret af Aviméta og senere kopieret i helium-luftskibet USS Shenandoah

    Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]

    1. One of the engines of the L.49 ... - The war in the air (1931)
    2. Le Zeppelin L-49 abattu près de Bourbonne-les-Bains - Avions Allemands - Zeppelins et Moteurs (1917)
    3. L'odyssée des dirigeables L.50, L.49 et L.44 en Lorraine - jmpicquart.pagesperso-orange.fr
    4. L'escadrille 152 - albindenis.free.fr
    5. La capture du Zeppelin L49 - serqueux52.fr
    6. Balade dans la campagne de Bourbonne les bains - recoin.fr
    7. Escadrille N-152 Zeppelin de Bourbonne-les-Bains - ancestramil.fr
    8. La fin d'un raid 19-20 Octobre 1917 - IWM (video)
    9. Zeppelin Wreck 1917 - britishpathe.com (video)
    10. La borne du Zeppelin - tourisme-hautemarne.com

    [redigér | rediger kildetekst]