Margrethe 1913 Anegada
21. dec. 1913 Margrethe[redigér | rediger kildetekst]
Margrethe Knuth Margrethe |
Bandholm |
1881-1913 (32) |
84.5 kommercelæst |
Sort Registrant |
♥ 7 |
En lystkutter opkaldt efter lensgreve A.W. Knuth til Knuthenborgs hustru Margrethe skænkedes efter begges død 1889 til Prins Valdemar, der senere solgte den til grevinde Adeline von Schimmelmann til brug i sømandsmissionen på Amerikas østkyst.
Senere ejet af Vendsyssel Packing Co. og ombygget til motorskonnert var den i Newfoundlandsfart med tørret saltet fisk og 1913 udlåntes den som ekspeditionsskib til Kommissionen for Havundersøgelser, der ville undersøge ålelarvernes tilstedeværelse i de vestindiske farvande.
Undervejs fra Bermuda til Sankt Thomas med fuld sejlføring og motorkraft stødte den 21. december 1913 om natten på Anegada-revet i de Britiske Jomfruøer med så stor kraft, at den næsten brækkede over i 2.
Den 7 mand besætning reddede sig i bådene sikkert i land, men de videnskabelige optegnelser gik tabt. Styrmanden og 2 matroser blev for at se efter vraget, mens de øvrige rejste med sluppen Spider til Sankt Thomas, hvor de ankom 24. december. Sluppen Irma rejste med en politibetjent tilbage for at se til vraget.
Trods fiaskoen gentog ekspeditionslederen professor Johannes Schmidt de samme undersøgelser i Dana-ekspeditionerne med større berømmelse.
- Havundersøgelsesskibet Margarethe strandet - Social-Demokraten 26. dec. 1913
- The sloop Spider, Capt. Norman, arrived Christmas eve with the crew of the Danish motor schooner Margrethe which went ashore on the Anegada reefs the previous night - Sanct Thomæ Tidende 27. dec. 1913
- Havundersøgelsesskibet „Margrethe“ strandet - Berlingske Tidende 27. dec. 1913
- „Margrethe“s Forlis - Berlingske Tidende 30. dec. 1913