Charlotte Amalie april 1801 Øresund øst for Saltholm
Charlotte Amalie[redigér | rediger kildetekst]
| Charlotte Amalie |
| 1780-1801 (21) |
| Hans H. Kofoed |
| 26 k. |
| Billedarkiv |
| Vragguiden |
| VW Bluelady |
| Wrecksite |
| 55.712°N 12.729°Ø 𖦏 |
| Video: [1] [2] [3] [4] |
| ✝ 21 ♥ 214 (61 sårede) |
| 2 ⛵ |
En fregat formentlig opkaldt efter den ældre ugifte prinsesse Charlotte Amalie (søster til Christian 6. og barnebarn til Christian 5.'s dronning Charlotte Amalie) byggedes 1780 til Asiatisk Kompagni og fungerede som kinafarer med 64 kanoner til den i 1801 blev overgivet til Flåden.
2. april 1801 Kongedybet[redigér | rediger kildetekst]
Under slaget på Reden 2. april 1801 var den udlagt som blokskib/defensionsskib med 26 kanoner på den nordre flanke i Kongedybet og under ledelse af kaptajn Hans Henrik Koefoed. Skibet blev angrebet af Monarch og Ganges og måtte kl. 14.45 stryge, da en sjettedel af den 241 mand besætning var ukampdygtig.
Heraf reddede 167 friske folk sig ind til Trekroner og mens fjenden vedblev at skyde roede den uforfærdede løjtnant Willems i barkassen ud og reddede nogle af de sårede, men af disse blev kun 10 helbredte.
Willems blev såret og den næstkommanderende Bardenfleth skal have nedskrevet en øjenvidneberetning.
ca. 4. april 1801 Saltholm Flak ved Flakfortet?[redigér | rediger kildetekst]
Efter nederlaget blev skibet afbrændt af fjenden, men hvor det sank er lidt af en gåde.
De samtidige lodser har tilsyneladende ikke nævnt vraget, men alligevel er det markeret på et kort som vrag XXV nordøst for vrag XII Mars, der efter Københavns bombardement 1807 sank på Saltholm Flak. Mens det ene vrag er markeret på moderne søkort, synes det andet forsvundet.
I foråret 1921 meldte nogle fiskere, at de nord for Flakfortet med deres garn havde fået hold i nogle vragrester, der ikke var afmærkede på søkortet. Efter ministeriets ordre opfiskede inspektionsskibet Absalon i juli 1921 rester af et gammel træskib, samt en 12-pundig støbejernskanon af typen finbanker og en del kanonkugler, der tydeligvis stammede fra et orlogsskib, som havde været i kamp.
Konklusionen fra dengang, at det måtte være Mars, blev i 1974 anfægtet og i stedet hævdedes, at det måtte være Charlotte Amalie.
Efter etableringen af Øresundsforbindelsen syd om Saltholm og som følge af derved opståede strømforskydninger opdagede svenske marinearkæologer i foråret 2002 et hidtil ukendt et kanonvrag og en kanonpram i Øresund mellem Saltholm og Malmø på ca. 10 meter vand. Vragene kaldtes i dykkerkredse kaldt Charlotte Amalie og Sværdfisken, men selvom begge bærer spor efter brand er det så vidt vides uafklaret, om de i det hele taget stammer fra englandskrigenes tid.
Sværdfisken som sank i 1807 er muligvis markeret som vrag XX på 'Ryggen', hvor det så end er, men dette vrag kan også være Søehesten fra 1801.
- http://vragguiden.dk/wreck.asp?wreckid=4643
- http://dyk.dk/artikel/kanonvragene-øresund-–-og-slaget-københavn-1801
- http://koegedykkerklub.dk/cms/ProfileEventEnrollment.aspx?EventID=226
- Mindeskrift i Anledning af Hundredaarsdagen for Slaget paa Reden den 2. April 1801, af P.C. Bundesen, Tidsskrift for Søvæsen 1901, s. 173 [5]
- En Veteran fra 1801 og 1807, af T.A. Topsøe-Jensen Tidsskrift for Søvæsen 1921
- Vragene i Øresund af danske krigsskibe fra 1801 og 1807, af Hansen & Bjerg, Marinehistorisk Tidsskrift 1974