Jessie Mærsk 7. okt. 1942 Nordsøen nord for Norfolk

Version fra 1. nov. 2024, 12:56 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "| sbib=[http://sbib.dk/files/bibliotek/statistik/1946.pdf 1942]" to "| sbib={{sb|1946|1942}}")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

7. okt. 1942 Jessie Mærsk[redigér | rediger kildetekst]

Det hollandske dampskib Marsdiep solgtes 1922 til D/S Svendborg og omdøbtes Jessie Mærsk.

Efter besættelsen af Danmark ankom skibet 13. april 1940 til Barry i Wales og det befandt sig i slutningen af april 1940 i Avonmouth ved Bristol efter overtagelse af Ministry of War Transport.

Skibet var på vej fra London til Blyth i Northumberland i ballast og befandt sig i konvoj FN 832 ud for Norfolk og Cromer fyrskibet, da det 7. oktober 1942 blev torpederet af den tyske hurtigbåd S-79.

Af den vistnok 29 mand besætning reddedes 9-10 overlevende, mens 18-20 omkom, deraf 8 danskere.

Hurtigbåd S-79 blev i 1945 tildelt USA og 1946 underlagt OMGUS som T-58, der i juli 1947 solgte den til Danmark, hvor den i 1950-1954 indgik i Søværnet under navnet P-558 'Musvågen', der i oktober 1955 skrottedes.

I et vrag fundet på 50 meter dybde i den østlige Østersø og med stor sandsynlighed identificeret som Danzig-damperen Edith Bosselmann (oprindelig Rita Mærsk), der sank 9. december 1942, fandtes en skibsklokke mærket 'S.S. Marsdiep 1920'. Forklaringen kan være at skibsklokken blev overflødig ved navneskiftet i 1922 og 1925 blev overflyttet den nybyggede damper Rita Mærsk, som 1941 omdøbtes til sit endelige navn.

Bog