Forpommersk kuf 1922 Kadetrenden

Version fra 24. okt. 2024, 23:23 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "{{gps|" to "{{g|")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

dec. 1922 Mellem Falster og Kadetrenden[redigér | rediger kildetekst]

Ifølge tyske søfartsefterretninger en af de sidste dage i december 1922 var et skib observeret sunket i Kadetrenden på 18 meter vand med mastetoppene ovenfor vandet, hvorfor Marineministeriet sendte vagerdamperen Absalon ud for at finde det, hvilket mislykkedes i første forsøg.

Der meddeltes, at skibet skulle være en tysk 3-mastet stålskonnert kommende fra Kielerkanalen lastet med kul og medbringende passagerer, deriblandt en højtstående tysk diplomat. Skibet var blevet ivrigt eftersøgt fra tysk side, blandt andet af en kutter fra Warnemünde, og mentes at have stødt på grunden ved Kadetløbet under tåge.

Efter tip fra en fisker fandt Absalon vraget 10 sømil fra det oprindeligt angivne sted og noget tættere på Falster, med masten ragende 1 meter over havfladen.

Ved dykkerundersøgelse fastloges at det sunkne vrag var en forpommersk kuf fra Barth lastet med foderstof, som så ud til at have ligget længe i vandet, og derfor ikke kunne være den efterlyste stålskonnert. Masterne udtoges, så mindstedybden over vraget var 11,8 meter.