Svalen 1921 Måle
Version fra 27. aug. 2024, 19:12 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "=== 7. nov. 1921 Svalen === {{sk | før=Detlef | navn=Svalen | hjem=Nykøbing F. | værft= | år=1904 | sbib=1921- | b=41 | d= | m=2 | død=2 }} Stålgaleasen Svalen var på vej fra Lybæk til Århus lastet med 65 ton cinders, da den under østlig snestorm natten til 7. november 1921 strandede på Hindsholm nordøst for Måle 200 meter fra land og sank ned med vand til dækket. Den 2 mand besætning omkom antagelig under fors...")
7. nov. 1921 Svalen[redigér | rediger kildetekst]
Detlef Svalen af Nykøbing F. |
1904-1921- |
41 brt. 2 m. |
✝ 2 |
Stålgaleasen Svalen var på vej fra Lybæk til Århus lastet med 65 ton cinders, da den under østlig snestorm natten til 7. november 1921 strandede på Hindsholm nordøst for Måle 200 meter fra land og sank ned med vand til dækket.
Den 2 mand besætning omkom antagelig under forsøg på at bjærge sig i land i skibets jolle.
Liget af den kraftigt byggede 48-årige skipper Markus Rasmussen inddrev ca. 1 km sydligere. Hans ur viste kl. 3.38 og i hans pengepung fandtes 47 mark. Han blev identificeret af sin tilrejsende hustru og begravedes 14. november i Nykøbing Falster.
Skibet blev af Svitzer dagen efter bjærget ind til Kerteminde.
Viby kirkebog & avisartikler
- Nykøbing-Sejler strandet ved Fyn - Lolland-Falsters Stiftstidende 7. nov. 1921
- Nykøbing-Galease strandet ved Hindsholm - Lolland-Falsters Folketidende 7. nov. 1921
- Galeasen »Svalen«s Stranding - Lolland-Falsters Stiftstidende 8. nov. 1921