Chr. Schou 18. dec. 1916 Falsterbo
18. dec. 1916 Chr. Schou[redigér | rediger kildetekst]
Alfa Chr. Schou af Ålborg |
Marstal |
1866-1916 (50) |
90 brt. 1 d. 2 m. |
JMarcussen |
✢ 1 ♥ 3 |
Skonnerten Chr. Schou afsejlede 17. december 1916 fra Kalmar lastet med træ bestemt for hjemstedet Ålborg og havde netop passeret et tysk mineflet ved Falsterbo og rettet kurs mod Drogden, da skibet 18. december kl. 19.15 alligevel minesprængtes og straks begyndte at synke ned med agterenden.
Skipper Marius Hansen var netop gået til køjs agter og blev antagelig dræbt straks ved sprængningen.
De 2 vagthavende fik letmatrosen kaldt op og forsøgte at klargøre jollen, da en ny mine eksploderede og kvæstede matros Bloch på hænder og fødder.
Forskibet holdt sig flydende på dæksladningen, hvor de 3 overlevende opholdt sig i 9 timer indtil de kl. 4.30 reddedes af den svenske motorskonnert Virgo, som landsatte dem i Helsingør, hvor den kvæstede indlagdes på sygehuset.
Vraget af forskibet bjærgedes 20. december ind til Køge.
- Dansk Skonnert minesprængt - Nationaltidende 20. dec. 1916
- Aalborg-Skonnerten Chr. Skov minesprængt ved Falsterbo - Aalborg Amtstidende 21. dec. 1916
- Aalborgskib gaaet under - Aalborg Stiftstidende 21. dec. 1916