Avenir 1882 Grærup

Version fra 24. dec. 2023, 12:23 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "* [http://www2.statsbiblioteket.dk/" to "* [//www2.statsbiblioteket.dk/")
Spring til navigation Spring til søgning

4. aug. 1882 Avenir[redigér | rediger kildetekst]

Den norske brig Avenir med skipper O.A. Jensen Bjørnebo var på vej fra Gravelines på den franske Kanalkyst til Sundsvall i Sverige i ballast, men fik under en nordvestenstorm problemer i Nordsøen med ødelagte sejl. Den 4. august 1882 hen mod middag landsattes skibet på yderste revle på Grærup Strand 1½ km nord for Vejers, hvor stormasten kappedes.

Skibet drev ind på næste revle og drejede rundt med stævnen mod nord. En fiskerbåd fra land fik i vistnok andet forsøg forbindelse til skibet og reddede den 9 mand besætning i land, 1½ time efter landsætningen og inden redningsbåden fra Blåvand nåede frem.

Spante-rester af vraget sås længe efter på stranden.

Også raket-beredskabet fra Hennegård rykkede ud, men skibet var strandet langt sydligere end første melding. Samme år oprettedes en raket-station i Vejers, dog vistnok først efter denne stranding.

Der afholdtes 18. august 1882 strandauktion over bjærgede genstande og selve skibsskroget, begyndende på Grærup Strand med fortsættelse i strandfoged N. Hansens gård i Grærup.