Lydiana 1892 Nymindegab

Version fra 24. feb. 2023, 05:45 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "| 189" to "|189")
Spring til navigation Spring til søgning

10. juni 1892 Lydiana[redigér | rediger kildetekst]

Den norske slup Lydiana med skipper Olsen var på vej fra hjembyen Mandal til Esbjerg med trælast, da den 10. juni 1892 i vestnordvestlig stiv kuling og uroligt hav mistede det nederste rorstykke og hejste nødflaget.

Meldingen kom til Hennegård og Nymindegab redningsstationer ved middagstid, hvor det pga. middagslukning på stats-telegraflinjen ikke var muligt at indhente nærmere oplysninger.

En fiskerbåd hjalp med at smide dækslasten overbord hvorefter sluppen forsøgte at nå ind til Nymindegab, hvor den grundstødte på 2. revle og kulingen tiltog. Redningsmandskabet mødte ved 13-tiden og gjorde i al hast udstyret klar, men inden det nåede frem var skibet skubbet over revlen og sad fast 40 meter fra land ved den sydlige side af Nymindegabs udløb, hvor søen var temmelig smult og den 3 mand besætning kom i land ved egen hjælp.

Skibet kan være identisk med nedennævnte yacht fra Farsund, der ligger lidt vest for Mandal.