Fergus 1899 Lønstrup

Version fra 24. feb. 2023, 05:15 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "| 189" to "|189")
Spring til navigation Spring til søgning

15. okt. 1899 Fergus[redigér | rediger kildetekst]

Den norske skonnert Fergus med skipper J.D. Tønnesen afsejlede 7. oktober 1899 fra hjemstedet Lillesand med trælast bestemt for Aberdeen, men da vinden 9. oktober sprang om i nordlig kuling og storm søgtes læ i Skagerrak, hvor skibet 13. oktober sprang læk og noget af dækslasten skylledes bort af en brodsø.

Dagen efter var vandet steget til 1½ meter, selvom der pumpedes uafbrudt.

Der landsattes 15. oktober kl. 1.30 på den midterste revle ud for Lønstrup, hvorfra redningsbåden kom ud og bjærgede den 6 mand besætning.

Der afholdtes 30. oktober strandauktion over bjærget gods, ladningen af 150 favne brænde, særligt egnet til bageribrug og skibsvraget som det henstod i søen med iværende restladning.