HG.10 Hanna Dorthe 1981 Hirtshals
30. nov. 1981 Hanne Dorthe[redigér | rediger kildetekst]
HG.10 Hanne Dorthe |
1959-1981 (22) |
Vragguiden |
Wrecksite |
Skabelon:Gps |
Havarirapport: [1] |
✝ 3 |
Fiskekutteren HG.10 Hanne Dorthe med 3 fiskere ombord forliste under en storm fra nordøst 30. november 1981 kort efter kl. 21 ved Hirtshals havns nye østre dækmole, der netop var færdigbygget, mens den indre østre mole endnu kun var halvt fjernet. Aflejringer af sand ved stormen 24. november en uge tidligere havde sandsynligvis også en effekt på de stærkt brydende bølger i havneindløbet.
Kl. 21.25 alarmerede havnevagten byens redningsvæsen og tilkaldte en af flyvevåbnets redningshelikoptere, som deltog i eftersøgningen fra kl. 22.05 til kl. 0.20 sammen med det ny redningsfartøj RF.2 og flere andre fiskekuttere, men man fandt ingen af de 3 eftersøgte fiskere, som druknede.
Under assistance med at få de andre kuttere i havn skete der lidt efter kl. 1 det tragiske uheld, at redningsfartøjet fik styringsproblemer og motorstop og kæntrede på kanten af yderhavnen, hvorved også de 6 ombordværende redningsfolk druknede. RF.2 fandtes senere på natten inddrevet 5 km syd for ved Tornby Strand.