RF.2 1981 Tornby Strand

Spring til navigation Spring til søgning

1. dec. 1981 RF.2[redigér | rediger kildetekst]

I Hirtshals blev redningsstationens leder Martin Sørensen under nordøstenstorm 30. november 1981 kl. 21.25 ringet op af havnevagten om det mulige forlis af den lille trækutter HG.10 Hanna Dorthe, som kort forinden var forsvundet under indsejling i havnen ved spidsen af vestmolen.

Lederen af stationen fik samlet 6 mænd, som kl. 21.40 afgik med stationens nye redningsfartøj RF.2, der kl. 22.05 fik selskab af en redningshelikopter fra SOK i Ålborg, som kl. 22.30 kunne meddele, at man havde lokaliseret et skibsvrag og vragdele, samt en tilhørende redningsflåde 100-200 udenfor havnen.

Desuden deltog nogle mindre stålkuttere i eftersøgningen, men da man ikke kunne finde nogen af de 3 forulykkede fiskere, som formodentlig var omkommet, returnerede helikopteren kl. 0.20 til Ålborg og kutterne kaldtes tilbage i havn, mens RF.2 assisterede i yderhavnen.

Ved 1-tiden manglede kun HG.292 Kirsten Gjedsig at komme i havn, da RF.2 for indadgående ramtes af en sø, der ødelagde styregrejerne, hvorefter redningsfartøjet vendte udefter og fik motorstop. Uden at melde om problemer over radioen ramtes RF.2 igen af en sø og kæntrede kl. 1.04 om på siden og tippede et par minutter efter helt rundt og forsvandt i mørket.

En ny redningsaktion iværksattes og ud på natten fandtes det kæntrede redningsfartøj og ligene af de 6 redningsfolk ca. 5 km syd for havnen ved Tornby Strand.

RF-2 var 1 år gammel og bygget i aluminium i Nyborg og meget hurtigere end tidligere redningsbåde, men tilliden til bådtypen var væk. De forskellige industriministre Erling Jensen og Ib Stetter nedsatte henholdsvis 3. september 1981 og 20. maj 1983 kommissioner, som afgav betænkning om RF-2's forlis.

Sagen udviklede sig til en skandale, da der dukkede en video op fra en prøvetur ved værftet i Nyborg, som med al tydelighed viste bådtypens manglende selvoprettelseevne, hvorfor der igen 3. september 1985 nedsattes en kommission, som afgav betænkning om forliset. Det endte med at bådtypen udskiftedes med den såkaldte Margrethe Gaardbo-klasse.

Anpartsselskabet Alu-Boats i Nyborg gik 1988 konkurs.

Nyere avis