Mercur 1848 Knock John

Version fra 20. jan. 2024, 16:32 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "* [https://www2." to "* [//www2.")
Spring til navigation Spring til søgning

22.-23. dec. 1848 Mercur[redigér | rediger kildetekst]

Sønderborg-fregatten Mercur med skipper Mathias Karberg afsejlede 21. december 1848 fra Hamborg via Cuxhaven mod Singapore og Guangzhou/Canton lastet med stål, klæde, vine, likører, ost, parfume, kirurgiske instrumenter og legetøj, en del fade med krudt, ruller sejldug, læder og huder, en del malerier i japansk stil, samt en mængde forskellige manufaktur- og fabriksvarer.

Den 23. december antraf den engelske toldkutter Scout et stort tremastet skib fastsiddende på Knock John ved vestenden af Sunk Sands og Black Deep i Themsens Munding. Af ombordværende levende væsener forefandtes kun 2 geder og 5 svin. Skibet havde en forgyldt fuldstændig kvindelig galionsfigur og kanonporte med 6 karronader. Alle master var knækkede og lå tværs over dækket.

Toldkutteren bjærgede flere gange af stykgods-ladningen og bragte det ind til Harwich. Der forefandtes et dansk flag ombord og senere fundne papirer identificerede det som Mercur.

Besætningen, som var fuldstændig forsvundet, så man ikke mere til og måtte være omkommet.

Skibet løb fuld af vand og sank ned i kviksandet og blev vrag. Den bjærgede ladningen var alt fordærvet.