Fremad 1887 Stenbjerg

Version fra 24. dec. 2023, 16:22 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "* [http://www2.statsbiblioteket.dk/" to "* [//www2.statsbiblioteket.dk/")
Spring til navigation Spring til søgning

22. sep. 1887 Fremad[redigér | rediger kildetekst]

Den norske brig Fremad med skipper Ellefsen var på vej fra Hull til Tvedestrand lastet med kul, da den 22. september 1887 kl. 22-23 strandede på yderste revle på Stenbjerg søndre strand i Thy, godt 200 meter fra land. Pga. for gamle søkort havde man forvekslet Lodbjerg Fyr i Thy med det nordligere Hanstholm og var derved kommet for tæt på kysten.

Fra land observeredes skibet ikke før end i dagbrækningen, da det stod sunket ned med bagenden, så den 9 mand besætning klyngede sig til bovsprydet og kl. 7 faldt masterne.

Kort efter ankom fra Lyngby raketapparatet, som i første forsøg opnåede forbindelse. Ulykkeligvis knækkede bovsprydet, så 5 mand fald i vandet, hvoraf 2 ikke mere kom til syne, 2 svømmede tilbage til vraget og bådsmanden svømmede i land. Af de tilbagesvømmede nåede skipper Ellefsen ikke op til de andre overlevende, men klamrede sig i en time til noget andet opstående fra agterenden, inden han forsvandt.

Da redningsbåden fra Vorupør kl. 9 endelig ankom forspændt af 12 heste roedes den ud og bjærgede af de 5 tilbageværende 2 med liner, men af de 3 sidste, som kom i vandet druknede den ene, klamrende sig til et vragstykke.