Fredericus Quartus 1736 Skagens Rev
Fredericus Quartus af Kbh. |
Judichær, Nyholm |
1701-1736 (35) |
1695 læst 3 d. 3 m. 110 k. |
Fyrpenge |
JMarcussen |
Sort Registrant |
Three Decks |
Danmarks største 3-dækkede linjeskib blev fra 1699 bygget af Ole Judichær på Nyholm, søsat i december samme år og opkaldtes efter den nytiltrådte kong Frederik 4. Skibet blev bestykket med 110 kanoner og normeret til 950 mand besætning, men havde en uheldig prøvetur den 26. juni 1701, hvor det grundstødte sydøst for Dragør, på det som siden kaldtes Quartusgrund, inden det samme år afleveredes til Flåden.
Skibet deltog 1710 i søslaget i Køge Bugt mod svenskerne, men blev i efteråret 1712 lagt op og 1717 hovedrepareret, uden at komme ud at sejle førend efter Frederik 4.'s død i 1730.
I 1732 udgik skibet af flåden og blev året efter afhændet til Asiatisk Kompagni, for hvem det var i Ostindien i 1735.
nov. 1736 Fredericus Quartus[redigér | rediger kildetekst]
Skipper Claus Munckenberg betalte 14. oktober 1736 fyrpenge og afsejlede mod Trankebar lastet med provision, men grundstødte en måneds tid efter på Skagen og blev tilsyneladende kondemneret. Ladningen sendtes i stedet til Ostindien med 'Kronprinsen af Danmark' næste forår.
Skibet må ikke forveksles med Vestindisk-guineisk Kompagnis fregat med samme navn, som 1710 forliste i Costa Rica.
En model af skibet er ophængt i Mårslet Kirke syd for Århus og skibet blev 1951 afbildet på et frimærke udgivet i anledning af Søofficersskolens 250 års jubilæum.