Havmanden 1683 Björkö på Bohuskysten: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
m (HP flyttede siden Havmanden 1683 Gøteborg til Havmanden 1683 Gøteborgs nordre skærgård uden at efterlade en omdirigering)
mNo edit summary
Linje 12: Linje 12:
| {{g|+|14|57.7716|11.6753}}
| {{g|+|14|57.7716|11.6753}}
}}
}}
Orlogsfregatten [[Havmanden]] blev med bistand fra dronning [[Charlotte Amalie af Hessen-Kassel|Charlotte Amalie]] i efteråret 1674 udlånt til [[Vestindisk-guineisk Kompagni]] for at sejle til [[Dansk Vestindien]] og måtte på hjemrejsen på grund af lækage søge nødhavn i [[Plymouth]] inden den blandt andet deltog i [[slaget ved Øland]] 1. juni 1676, men der kan måske være sket en forveksling med et andet skib Neptunus.
Orlogsfregatten [[Havmanden]] sendtes af dronning [[Charlotte Amalie af Hessen-Kassel|Charlotte Amalie]] i efteråret 1674 med [[Vestindisk-guineisk Kompagni]] på ekspedition til [[Dansk Vestindien]], hvor den på hjemrejsen fik lækage søgte nødhavn i [[Plymouth]] inden samme skib formentlig deltog i [[slaget ved Øland]] 1. juni 1676, men der kan måske være sket en forveksling med et andet skib Neptunus.


Havmanden kom 1682 igen i [[Vestindisk-guineisk Kompagni]]s tjeneste og var med skipper Jan Jansen Blom/Bloem 6. november klar til afrejse fra København mod [[Sankt Thomas]] med 200 ombordværende, deraf 50 mand besætning, 120 straffefanger (heraf 20 kvinder) bevogtet af 15 officerer, samt 15 kolonister, deriblandt guvernør Jørgen Iversen med familie og overkøbmand Brockhorst.
[[Vestindisk-guineisk Kompagni]] sendte i november 1682 igen Havmanden afsted fra København mod [[Sankt Thomas]] og denne gang tiltrådte hollænderen Jan Jansen Blom/Bloem som skipper med kort varsel.
Ombord var 200 personer, deraf 50 mand besætning, 120 straffefanger (heraf 20 kvinder) bevogtet af 15 officerer, samt 15 kolonister, deriblandt guvernør Jørgen Iversen med familie og overkøbmand Brockhorst.
Derudover medbragtes 10.000 mursten og andre byggematerialer.
Derudover medbragtes 10.000 mursten og andre byggematerialer.


Den 18. november var skibet nået til [[Lindesnes fyr|Lindesnes]] og i Nordsøen fødte guvernørens hustru 30. november en datter, men da det efter en del modvind og sygdom var nået til den [[Engelske Kanal]], opstod der natten til 20. januar 1683 [[mytteri]], der begyndte med at 2 mænd trængte ind i guvernørens kahyt og smed ham overbord.
Den 18. november var skibet nået til [[Lindesnes fyr|Lindesnes]], men efter en del modvind og sygdom var det kun nået til den [[Engelske Kanal]] og vand- og madrationerne var sat ned, da en gruppe vrede besætningsmedlemmer under ledelse af Jochum Gulliksen og Hans Bierman natten til 20. januar 1683 trængte ind i den sovende guvernørs kahyt og smed ham overbord.
Det samme skete for skipperen, overkøbmanden, 5 af officererne og den den lille baby, som vistnok allerede var død få dage efter fødslen.
Samme skæbne overgik skipperen, overkøbmanden og 5 af officererne, samt liget af guvernørens lille datter, der var død kort efter fødslen ombord 30. november.


Rejsen fortsatte med mytteristerne til øen [[Flores (Azorerne)|Flores]] i [[Azorerne]], hvor de overlevende kolonister og straffefanger frigaves.
Rejsen fortsatte med [[mytteri]]sterne til øen [[Flores (Azorerne)|Flores]] i [[Azorerne]], hvor de overlevende kolonister og straffefanger frigaves.


Med frisk drikkevand og forsyninger returneredes mod [[Irland]], hvor mytteristerne ville have solgt skibet, men efter uenighed fortsattes i stedet mod København.
Med frisk drikkevand og forsyninger returneredes mod [[Irland]], hvor mytteristerne ville have solgt skibet, men efter uenighed fortsattes i stedet mod København.


Men da skibet i slutningen af marts 1683 var nået til [[Kattegat]] pressede stormvejr skibet ind mod den svenske kyst, hvor det under indsejling i [[Gøteborgs skærgård]] forliste på Risö ved [[Öckerö]].
Men da skibet i slutningen af marts 1683 var nået til [[Kattegat]] pressede stormvejr det ind mod den svenske kyst, hvor det forliste ved nordkysten af Risö ved [[Öckerö]].


Et par dage senere lod rådmand Arvidsson i [[Marstrand]] skibet borde og arresterede 5 af mytteristerne. Efter nogen tid lod han også bjærgning af skibets værdier begynde.
Et par dage senere lod rådmand Arvidsson i [[Marstrand]] skibet borde og arresterede 5 af mytteristerne. Efter nogen tid lod han også bjærgning af skibets værdier begynde.
Linje 30: Linje 31:
Admiral [[Niels Juel]] ankom for med sit orlogsskib Havfruen at hente de overlevende og stille dem for retten i København, hvor de fradømtes livet ved halshugning ved Østerport med [[w:hjul og stejle|hjul og stejle]].
Admiral [[Niels Juel]] ankom for med sit orlogsskib Havfruen at hente de overlevende og stille dem for retten i København, hvor de fradømtes livet ved halshugning ved Østerport med [[w:hjul og stejle|hjul og stejle]].


Vraget genfandtes i juli 1999 og blandt andet skibsklokken er bjærget.
Vraget genfandtes i juli 1999 og blandt andet bjærgedes rester af en ituslået [[skibsklokke]] og ankeret, der lå et stykke vestfor.


* http://bohuslansmuseum.se/wp-content/uploads/2016/11/BM_Rapport_2003-29.pdf
* http://bohuslansmuseum.se/wp-content/uploads/2016/11/BM_Rapport_2003-29.pdf

Versionen fra 10. dec. 2024, 16:09

marts 1683 Havmanden[redigér | rediger kildetekst]

Neptunus
Havmanden af Kbh.
Haderslev
1669-1683 (14)
3 m. 14 k.
Billedarkiv
JMarcussen
Sort Registrant
57.7716°N 11.6753°Ø 🧭

Orlogsfregatten Havmanden sendtes af dronning Charlotte Amalie i efteråret 1674 med Vestindisk-guineisk Kompagni på ekspedition til Dansk Vestindien, hvor den på hjemrejsen fik lækage søgte nødhavn i Plymouth inden samme skib formentlig deltog i slaget ved Øland 1. juni 1676, men der kan måske være sket en forveksling med et andet skib Neptunus.

Vestindisk-guineisk Kompagni sendte i november 1682 igen Havmanden afsted fra København mod Sankt Thomas og denne gang tiltrådte hollænderen Jan Jansen Blom/Bloem som skipper med kort varsel. Ombord var 200 personer, deraf 50 mand besætning, 120 straffefanger (heraf 20 kvinder) bevogtet af 15 officerer, samt 15 kolonister, deriblandt guvernør Jørgen Iversen med familie og overkøbmand Brockhorst. Derudover medbragtes 10.000 mursten og andre byggematerialer.

Den 18. november var skibet nået til Lindesnes, men efter en del modvind og sygdom var det kun nået til den Engelske Kanal og vand- og madrationerne var sat ned, da en gruppe vrede besætningsmedlemmer under ledelse af Jochum Gulliksen og Hans Bierman natten til 20. januar 1683 trængte ind i den sovende guvernørs kahyt og smed ham overbord. Samme skæbne overgik skipperen, overkøbmanden og 5 af officererne, samt liget af guvernørens lille datter, der var død kort efter fødslen ombord 30. november.

Rejsen fortsatte med mytteristerne til øen Flores i Azorerne, hvor de overlevende kolonister og straffefanger frigaves.

Med frisk drikkevand og forsyninger returneredes mod Irland, hvor mytteristerne ville have solgt skibet, men efter uenighed fortsattes i stedet mod København.

Men da skibet i slutningen af marts 1683 var nået til Kattegat pressede stormvejr det ind mod den svenske kyst, hvor det forliste ved nordkysten af Risö ved Öckerö.

Et par dage senere lod rådmand Arvidsson i Marstrand skibet borde og arresterede 5 af mytteristerne. Efter nogen tid lod han også bjærgning af skibets værdier begynde.

Admiral Niels Juel ankom for med sit orlogsskib Havfruen at hente de overlevende og stille dem for retten i København, hvor de fradømtes livet ved halshugning ved Østerport med hjul og stejle.

Vraget genfandtes i juli 1999 og blandt andet bjærgedes rester af en ituslået skibsklokke og ankeret, der lå et stykke vestfor.

Bog

Hentet fra "https://vragwiki.dk/w/index.php?title=Havmanden_1683_Björkö_på_Bohuskysten&oldid=229994"