Havmanden 1683 Björkö på Bohuskysten
| Neptunus Havmanden af Kbh. |
| Haderslev |
| 1669-1683 (14) |
| 3 m. 14 k. |
| Billedarkiv |
| JMarcussen |
| Sort Registrant |
| 57.7716°N 11.6753°Ø 🧭 |
Orlogsfregatten Havmanden sendtes af dronning Charlotte Amalie i efteråret 1674 med Vestindisk-guineisk Kompagni på ekspedition til Dansk Vestindien, hvor den på hjemrejsen fik lækage og søgte nødhavn i Plymouth inden samme skib formentlig deltog i slaget ved Øland 1. juni 1676, men der kan måske være sket en forveksling med et andet skib Neptunus.
Vestindisk-guineisk Kompagni sendte i november 1682 igen Havmanden afsted fra København mod Sankt Thomas og denne gang tiltrådte hollænderen Jan Jansen Blom/Bloem som skipper med kort varsel.
Ombord var 200 personer, deraf 50 mand besætning, 120 straffefanger (heraf 20 kvinder) bevogtet af 15 officerer, samt 15 kolonister, deriblandt guvernør Jørgen Iversen med familie og overkøbmand Brockhorst. Derudover medbragtes 10.000 mursten og andre byggematerialer.
20. jan. 1683 Engelske Kanal[redigér | rediger kildetekst]
Den 18. november var skibet nået til Lindesnes og det var meningen efter at være nået til Vestindien, at skibet skulle have hentet slaver i Afrika, men efter en del modvind og sygdom var det kun nået til den Engelske Kanal og vand- og madrationerne var sat ned, da en gruppe vrede besætningsmedlemmer under ledelse af Jochum Gulliksen og Hans Bierman natten til 20. januar 1683 trængte ind i den sovende guvernørs kahyt og smed ham overbord. Samme skæbne overgik skipperen, overkøbmanden og 5 af officererne, samt guvernørens lille datter født ombord 30. november.
Efter mytteriet fortsattes til øen Flores i Azorerne, hvor de overlevende kolonister og straffefanger frigaves.
Med frisk drikkevand og forsyninger returneredes mod Irland, hvor mytteristerne ville have solgt skibet, men efter uenighed fortsattes i stedet mod København.
30. marts 1683 Risö ved Björkö på Bohuskysten[redigér | rediger kildetekst]
I Kattegat pressede stormvejr det ind mod Bohuskysten og Gøteborgs nordre skærgård, hvor det 30. marts 1683 forliste ved nordkysten af den ubeboede ø Risö nord for Björkö.
Et par dage senere lod rådmand Arvidsson i Marstrand skibet borde og arresterede 5 af mytteristerne. Efter nogen tid lod han også bjærgning af skibets værdier begynde.
Admiral Niels Juel ankom for med sit orlogsskib Havfruen at hente de overlevende og stille dem for retten i København, hvor de 9 mytterister fradømtes livet og ved Østerport 3. juli lagdes på hjul og stejle.
Vraget genfandtes i juli 1999 og blandt andet bjærgedes rester af en ituslået skibsklokke og ankeret, der lå et stykke vestfor.
- http://kringla.nu/kringla/objekt?referens=raa/fmi/18000000068243
- http://videnskab.dk/kultur-samfund/danske-straffefanger-spaendte-ben-for-koloniplaner-i-vestindien
Bog
- Samling af Historiske Efterretninger om Danske Søe-Officerer, af J.H. Lützow (1788) [1]
- Havmanden - ett danskt 1600-talsfartyg - Bohusläns Museum (2003)
- Faith af Mich Vraa (2018). ISBN 9788711905814