København 1807 bombardement og konfiskation: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
mNo edit summary
Linje 274: Linje 274:
Det sejledes til Storbritannien og udstyrede vistnok med den oprindelige normering 74 kanoner.
Det sejledes til Storbritannien og udstyrede vistnok med den oprindelige normering 74 kanoner.


I [[Royal Navy]]s tjeneste var det i 1809 i den [[Finske Bugt]] med til at tage 4 russiske [[kanonbåd]]e som prise, sejlede senere mest i den [[Engelske Kanal]] ved [[Cherbourg]], indtil det 3. oktober 1814 toges ud af tjeneste i [[Sheerness]] i Skotland og i 1815 ved salg bortskaffedes.
I [[Royal Navy]]s tjeneste var det i 1809 i den [[Finske Bugt]] med til at tage 4 russiske [[kanonbåd]]e som prise, sejlede senere mest i den [[Engelske Kanal]] ved [[Cherbourg]], indtil det 3. oktober 1814 toges ud af tjeneste i [[Sheerness]] i [[Kent]] og i 1815 ved salg bortskaffedes.


== [[Fregat]]ter ==
== [[Fregat]]ter ==

Versionen fra 8. nov. 2024, 21:39

Ved kapitulationen 7. september 1807 efter Københavns bombardement 2.-5. september overgaves til den britiske krigsmagt følgende skibe og krigsfartøjer, som forlod København omkring 21. oktober 1807: [1] [2]

18 danske linjeskibe[redigér | rediger kildetekst]

Prindsesse Sophia Frederica[redigér | rediger kildetekst]

Et linjeskib af 3. rang blev fra 1773 konstrueret i København efter design af H. Gerner, i 1775 søsat og navngivet efter arveprinsesse Sophie Frederikke, udrustet med 74 kanoner og 1777 afleveret til Flåden.

Efter briternes overtagelse benyttedes det i 1811 som prisonskib formentlig i Portsmouth, hvor det 31. december 1814 beordredes hugget op, hvilket må være sket 1816.

Justitia[redigér | rediger kildetekst]

Linjeskibet af 3. rang Justitia konstrueredes fra 1776 i København efter design af H. Gerner, søsattes 1777, udrustedes vistnok med 70 kanoner og afleveredes 1780 til Flåden.

Det blev senere som oprindelig normeret udrustet med 74 kanoner og i 1807 som sådan overgivet til briterne, der bragte det til Storbritannien, hvor de 1809 ville omdøbe det Orford, men beholdte alligevel det oprindelige navn. Det lå formentlig som prisonskib i Portsmouth, mens 12 af besætningen, heriblandt kaptajn Hans J. Jessen, holdtes til fange i Plymouth.

I Portsmouth sattes det 25. juli 1814 til salg med krav om ophugning indenfor 12 måneder og ikke at videresælge det, ligesom der skulle stilles sikkerhed med 2 kautionister for £ 3000, men blev i den anledning ikke solgt. Det bortskaffedes i stedet ved ophugning i 1817.

Ditmarsken[redigér | rediger kildetekst]

Linjeskibet Ditmarsken (Dittsmarschen) blev fra 1779 konstrueret på Nyholm efter design af H. Gerner, søsat 1780, udrustet med 64 kanoner, normeret til 559 mand besætning og 1783 afleveret til Flåden.

Skibet var 1788 på togt, hvor 100 mand var syge og det blev i 1798 kobberforhudet.

Under Københavns bombardement 1807 lå skibet med 60 kanoner i dok vistnok på Holmen, hvor det efter overgivelse til briterne erklæredes ubrugeligt og i oktober 1807 ødelagdes og afbrændtes. Resterne ophuggedes 1808-09.

Kronprins Frederich[redigér | rediger kildetekst]

Et linjeskib af 3. rang opkaldt efter den daværende kronprins Frederik konstrueredes fra 1782 efter design af H. Gerner vistnok på Nyholm, søsattes det år Frederik blev prinsregent dvs. 1784, udrustedes med 74 kanoner og afleveredes 1786 til Flåden. I 1801 erstattedes skibets galionsfigur med en krølle.

Skibet overgaves 1807 til briterne med vistnok 70 stk. op til 36-pundige kanoner og benyttedes under navnet Kron Princen som prisonskib i Gillingham-Chatham ved Medway-floden syd for Themsen i Kent.

Skibets norske kaptajn Ole K. Baade var i landprison i Reading.

Fyen[redigér | rediger kildetekst]

Linjeskibet af 3. rang Fyen konstrueredes fra 1785 på Nyholm efter design af H. Gerner, søsattes 1787, udrustedes med 74 kanoner og afleveredes 1788 til Flåden.

Skibet overgaves til briterne med vistnok 70 kanoner og benyttedes som prisonskib i Gillingham-Chatham ved Medway-floden syd for Themsen i Kent.

Arveprinds Frederich[redigér | rediger kildetekst]

Et linjeskib af 3. rang opkaldt efter arveprins Frederik konstrueredes fra 1780 i København efter design af H. Gerner, søsattes 1782, udrustedes med 70 kanoner og afleveredes 1788 til Flåden.

Skibet var normeret til 74 kanoner og overtoges 1807 af briterne, som ville have omdøbt det Cornwall, men beholdt alligevel det tilsvarende engelske navn Heir Apparent (Frederick), der fra 1814 igen i flådelisten kaldtes det danske navn Arve Princen og endelig ved salg i april 1817 bortskaffedes.

Mars[redigér | rediger kildetekst]

Linjeskibet Mars blev 1784 søsat på Asiatisk Plads og 1789 afleveret til Flåden normeret til 64 kanoner og 559 mand besætning.

Under slaget på Reden 1801 hørte det til Olfert Fischers styrker og lå i indsejlingen til Københavns Havn, så det ikke kom i kamp.

Med kaptajn Cornelius Wleugel som chef blev det 23. august 1807 beskudt af en engelsk flotille på 15 bombarderskibe indtil danske kanonbåde kom frem og tvang dem tilbage. Igen 31. august ramtes det 2 gange af gloende kugler fra et engelsk batteri ved Svanemøllen.

okt. 1807 Saltholm Flak (Flakfortet)[redigér | rediger kildetekst]

Efter Københavns bombardement udleveredes skibet 7. september til briterne, der erklærede det ubrugeligt og i oktober 1807 grundsatte og afbrændte det på nordvestenden af Saltholm Flak.

Kaptajn Jens Petersen og en matros sendtes i landprison i Reading.

Det såkaldte vrag XII blev muligvis påsejlet i 1810 og omtaltes 1850 i Den Danske Lods.

I foråret 1921 meldte nogle fiskere, at de nord for Flakfortet med deres garn havde fået hold i nogle vragrester, der ikke var afmærkede på søkortet. Efter ministeriets ordre opfiskede inspektionsskibet Absalon i juli 1921 rester af et gammel træskib, samt en 12-pundig støbejernskanon af typen finbanker og en del kanonkugler, der tydeligvis stammede fra et orlogsskib, som havde været i kamp.

Der konkluderedes, at vraget var Mars, men i 1974 hævdedes det at være Charlotte Amalie fra slaget på Reden, hvilket afvistes af Nationalmuseet i 2003 efter fund af et vrag øst for Saltholm, der må være dette skib.

Neptunus 21. okt. 1807 Tårbæk Rev

Odin[redigér | rediger kildetekst]

Linjeskibet Odin konstrueredes fra 1787 i København efter design af H. Gerner, søsattes 1788, udrustedes med 74 kanoner og afleveredes 1791 til Flåden.

Skibet overgaves 1807 til briterne, og 3 mand af dens besætning, heriblandt kaptajn Jens O. Suhr, var i landprison i Reading, men hvad der videre hændte skibet er ukendt.

Kronprindsesse Maria[redigér | rediger kildetekst]

Et linjeskib af 3. rang blev fra 1789 konstrueret i København efter design af H. Gerner, i 1791 søsat og navngivet efter kronprinsesse Marie Sophie Frederikke, udrustet med 74 kanoner og 1793 afleveret til Flåden.

Skibet overgaves 1807 med vistnok 70 kanoner til briterne, sejledes til Storbritannien og indgik i Royal Navy under navnet Kron Princessen, men ellers er skibets skæbne ukendt.

13 mand af besætningen var krigsfanger i England, heraf 2 på prisonskibet Niger i Plymouth, 6 på prisonskib i Chatham og resten i landprison i Reading vest for London.

Tre Kroner[redigér | rediger kildetekst]

Linjeskibet af 3. rang Tre Kroner konstrueredes fra 1788 på Nyholm efter design af H. Gerner, søsattes 1789, udrustedes med 74 kanoner og afleveredes 1794 til Flåden.

Under slaget på Reden 1801 havde skibet en besætning på 679 mand under ledelse af H.E. Wulff og hørte skibet til Olfert Fischers styrker, men lå i indsejlingen til Københavns Havn og kom ikke i kamp.

Skibet overgaves 1807 til briterne og omtaltes 1818-1827 i Portsmouth sammen med Skiold som recieving ships, dvs. logiskibe. Skibene er afbildet på en akvarel fra 1860 og blev 1896 sandsynligvis beskrevet som de sidste rester af den danske flåde, der anvendtes som kuldepot.

Skiold[redigér | rediger kildetekst]

Linjeskibet af 3. rang Skiold/Skjold konstrueredes fra 1790 i København efter design af H. Gerner, søsattes 1792, udrustedes med 74 kanoner og afleveredes 1796 til Flåden.

Skibet overgaves 1807 til briterne vistnok med 70 kanoner og omtaltes 1818-1827 i Portsmouth sammen med Skiold som recieving ships, dvs. logiskibe. Skibene er afbildet på en akvarel fra 1860 og blev 1896 sandsynligvis beskrevet som de sidste rester af den danske flåde, der anvendtes som kuldepot.

Waldemar[redigér | rediger kildetekst]

Linjeskibet af 3. rang Valdemar/Waldemar konstrueredes fra 1794 på Nyholm under ledelse af E.W. Stibolt indtil hans død, søsattes 1798, udrustedes med 84 kanoner, normeredes til 848 mand besætning og afleveredes vistnok 1800 til Flåden.

Briterne overtog det med 80 kanoner og ville have omdøbt det Yarmouth, men det fungerede 1812 under sit oprindelige navn som prisonskib formentlig i Portsmouth, hvor det 31. december 1814 blev beordret hugget op, hvilket må være sket 1816.

Dannemark[redigér | rediger kildetekst]

Tegning af Henry Canham 1809

Linjeskibet af 3. rang Dannemark konstrueredes fra 1792 på Nyholm af E.W. Stibolt, søsattes 1794, udrustedes med 74 kanoner og afleveredes 1799 til Flåden.

Under slaget på Reden 1801 hørte skibet til Olfert Fischers styrker, men lå i indsejlingen til Københavns Havn og kom ikke i kamp, hvorimod en del af besætningen, heriblandt Peter Willemoes overflyttedes til et flådebatteri.

Skibet overgaves med 76 kanoner til briterne og benyttedes med 74 kanoner fra 1809, bl.a. i en konvoj til Kina 1814, hvorfra det 23. november 1814 hjemkom til Portsmouth, hvorefter det i 1815 bortskaffedes.

Seiren[redigér | rediger kildetekst]

Linjeskibet af 3. rang Seiren (Sejeren) blev fra 1793 bygget i København efter design af Ernst W. Stibolt, søsat 1795, udrustet med 60 kanoner, senere 64 kanoner, normeret til 583 mand besætning og 1800 afleveret til Flåden.

Skibet overgaves 1807 til briterne og sejledes til Storbritannien, hvor det skal være indgået i Royal Navy, men dets nærmere skæbne er ukendt. Det kan være endt som prisonskib i Portsmouth.

Norge[redigér | rediger kildetekst]

Linjeskibet af 3. rang Norge konstrueredes fra 1796 på Nyholm af F. Hohlenberg, søsattes 1800, udrustedes med 82 kanoner, ændret til 78 lidt større kanoner, normeredes til 740 mand besætning og afleveredes 1801 til Flåden.

Skibet overgaves til briterne vistnok med 72 kanoner. Det var på en tur til Cádiz i Sydvestspanien til oplæring af briterne med danske fanger ombord, hvorfra det 28. januar 1811 ankom til Plymouth og videre afgik 3. februar til Portsmouth, inden fangerne transporteres videre til det nærved liggende Portchester Castle. Vistnok 81 fanger fra skibet bragtes i prisonskib i Gillingham-Chatham, hvoraf nogle en tid var i landprison i Reading vest for London, heriblandt kaptajn Jens Peter Abel.

Skibet var i briternes tjeneste med 74 kanoner og 1814 bl.a. i Nordamerika, inden det 10. august 1815 afsejlede fra Deal til Sheerness i Skotland, hvorefter det i 1816 bortskaffedes.

Christian den Syvende[redigér | rediger kildetekst]

Et linjeskib af 2. rang opkaldt efter den regerende men syge kong Christian 7. konstrueredes fra 1800 på Nyholm efter design af F. Hohlenberg, søsattes 1803, normeredes til 90 kanoner og 849 mand besætning og afleveredes 1805 til Flåden, vistnok med 96 op til 36-pundige kanoner.

Det kolliderede 27. februar 1806 på Elben med efterfølgende grundstødning.

Efter Københavns bombardement overgaves det med 84 kanoner til briterne, som ville have omdøbt det Blenheim, men det beholdte sit oprindelige navn og fungerede 1809-1813 med 98 kanoner som britisk 3. rang linjeskib.

I 1830 var det lazaret eller karantænestation i Stangate Creek ved Medway-floden i Kent, hvorefter det i 1838 udgik og formentlig blev ophugget.

Prindsesse Carolina[redigér | rediger kildetekst]

Et linjeskib af 3. rang blev fra 1803 konstrueret efter design af HohlenbergNyholm, søsat 21. september 1805 og opkaldt efter kongens ældste dengang 11-årige datter prinsesse Caroline (senere arveprinsesse) og udrustet med 66 kanoner.

Skibet var normeret til 625 mand besætning og nåede knapt at blive færdiggjort til Flåden, inden det i 1807 overgaves til briterne, som ville kalde det Braganza (en by i Brasilien), men beholdte det engelsk-sprogede navn Princess Caroline. Det sejledes til Storbritannien og udstyrede vistnok med den oprindelige normering 74 kanoner.

I Royal Navys tjeneste var det i 1809 i den Finske Bugt med til at tage 4 russiske kanonbåde som prise, sejlede senere mest i den Engelske Kanal ved Cherbourg, indtil det 3. oktober 1814 toges ud af tjeneste i Sheerness i Kent og i 1815 ved salg bortskaffedes.

Fregatter[redigér | rediger kildetekst]

11 fregatter:

St. Thomas[redigér | rediger kildetekst]

En fregat af 5. rang opkaldt efter Sankt Thomas blev fra 1778 bygget af GernerNyholm, søsat 1779, udrustet med 36 stk. 12-pundige kanoner, normeret til 274 mand besætning og 1780 afleveret til Flåden. Det fungerede 1781-1782 som stationsskib i Dansk Vestindien.

Skibet overgaves 1807 til briterne med 22 kanoner, men erklæredes ubrugelig og blev grundsat på vestsiden af Saltholm, hvor det 4. november afbrændtes af briterne XVI.

3 mand af besætningen sattes i landprison i Reading vest for London, heriblandt kaptajn Peter Motzfeldt.

Havfruen[redigér | rediger kildetekst]

Fregatten af 5. rang Havfruen blev fra 1789 bygget af Ernst W. StiboltAndreas Bodenhoffs værft i København, søsat 31. december 1789 og 1790 afleveret til Flåden.

Skibet var normeret til 36 kanoner, men blev i 1790 bestykket med 50 op til 18-pundige kanoner og havde 380 mand besætning.

Skibet blev med kaptajn von Dockum 24. december 1799 tilbageholdt ved Gibraltar.

Det blev 1807 overgivet til briterne med vistnok 40 stk. 18-pundige kanoner, sejlet til Storbritannien og indlemmet i Royl Navy med 36 kanoner under det forkert stavede navn Hasfruen, men nærmere oplysninger kendes ikke.

Formentlig Triton malet 1799 af Antoine Roux i Marseille

Triton[redigér | rediger kildetekst]

Orlogsfregatten Triton blev fra 1789 bygget efter design af Ernst W. Stibolt, søsat 1790, udrustet med 24 kanoner og 1792 afleveret til Flåden.

I 1807 hentedes skibet fra Kristiansand til København, hvor det efter Københavns bombardement 7. september overgaves til briterne, der erklærede det ubrugeligt.

14. okt. 1807 Saltholm Flak[redigér | rediger kildetekst]

I oktober 1807 blev skibet afbrændt på Saltholm Flak.

Et på den nordre kant af Saltholmens grund af englænderne 14. oktober grundsat 3-mastet skib måtte ifølge lodsoldermand Præst i Dragør være fregatten Triton, der afmærkedes som vrag XI.

Af besætningen stammede 6 mand fra Åbenrå, som sattes i britisk fangenskab, deriblandt skipper Marcus Brandt og 2 andre, der kom i landprison i Reading vest for London og de 3 andre kom på prisonskibet Niger i Plymouth.

Freja[redigér | rediger kildetekst]

Fregatten af 5. rang Freja/Freija/Freya blev bygget af Ernst W. Stibolt i København og 1793 søsat og leveret til Flåden. Skibet var normeret til 40 kanoner, men blev i 1793 bestykket med 50 op til 18-pundige kanoner.

Den 25. juli 1800 var skibet med sin neutrale konvoj i diplomatiske forviklinger med briterne.

Efter overgivelsen til briterne i 1807 var skibet 1809-1814 med 36 kanoner i aktiv tjeneste for Royal Navy og var således i december 1809-januar 1810 med til at destruere eller indfange adskillige franske skibe ved Guadeloupe, hvorom admiralitetet endelig i maj 1831 udbetalte præmiepenge. I 1811-1813 deltog skibet i flere konvojsejladser til bl.a. Middelhavet. I 1814 var skibet en tur i Bordeaux, men forblev ellers ved de Britiske Øer og vides senest 17. oktober 1814 at være afsejlet fra Deal til Chatham i Kent, hvor det måske endte sine dage.

Iris[redigér | rediger kildetekst]

Fregatten af 5. rang Iris blev fra 1794 bygget af Ernst W. StiboltGammelholm, søsat 14. oktober 1795 og vistnok samme år afleveret til Flåden. Skibet var normeret til 40 kanoner og 380 mand, men var i 1795 bestykket med 44 op til 18-pundige kanoner og i 1801 med 42 kanoner.

I 1799-1800 var det med kaptajn Peter Riegelsen beskyttelsesskib for en konvoj til Serampore/Frederiksnagore i Bengalen.

Ved overgivelsen til briterne 1807 havde det vistnok 40 kanoner, men udover skibet sejledes til Storbritannien og indgik i Royal Navy med 36 kanoner kendes intet nærmere til dets skæbne.

Najaden[redigér | rediger kildetekst]

Fregatten af 5. rang Najaden blev fra 1795 bygget efter design af Frantz Hohlenberg, søsat 11. august 1796 og vistnok samme år afleveret til Flåden. Skibet var normeret til 36 kanoner, men bestykkedes i august 1796 med 34 kanoner, heraf 2 stk. 24-pundige karronader og 26 stk. 12-pundige.

Under ledelse af Steen Bille deltog skibet 16. maj 1797 med 40 kanoner i søslaget ved Tripoli og fik ved fredstraktaten af 25. maj frigivet de i byen værende danske gidsler. Bille opretholdt freden i Middelhavet muligvis med samme skib, indtil han 1801 kaldtes hjem og deltog i ledelsen af slaget på Reden.

Skibet overgaves 1807 til briterne med 44 kanoner, hvorefter det sejledes til Storbritannien og gjorde tjeneste for Royal Navy indtil 1812 med enten 36 eller 38 kanoner.

2 korvetter:

3 slupper:

Mindre orlogsskibe[redigér | rediger kildetekst]

19 mindre skibe, heraf 7 brigger.

slup:

brig:

Andre:

Immobile flåder[redigér | rediger kildetekst]

  • 1787 Flådebatteri № 1 med 24 kanoner kunne ikke sænkes og efterladtes ubrugelig året efter. [57]

4 stykpramme med hver 20 kanoner sænkedes under den britiske besættelse af København:

Disse 3 stykpramme bjærgedes og kom igen i flådens tjeneste:

  • 1804 Kiempen XV [60]
  • 1802 Lindormen [61]
  • 1802 Sværdfisken (XX var sunket nord af Ryggen) [62] [63]

Internering af danske krigsfanger[redigér | rediger kildetekst]

Internering af 7000 dansk-norske eller slesvig-holstenske krigsfanger startedes for 1200's vedkommende med forvaring i Gøteborg, hvorefter de fordeltes mellem landprison overalt i Storbritannien og skibsprison især i Chatham, Plymouth og Portsmouth. Ved Chatham benyttedes blandt andet de erobrede danske skibe Fyen, Kronprins Frederich og Nassau. I øvrigt sendtes 2-300 fanger til Barbados. [64] [65] [66] [67]