Søehesten april 1801 Københavns Red: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
mNo edit summary
 
Linje 34: Linje 34:
* [//slaegtsbibliotek.dk/928402.pdf Modtagerne af medaljen for slaget på Reden 2. april 1801], af Peter J. Jørgensen (1976)
* [//slaegtsbibliotek.dk/928402.pdf Modtagerne af medaljen for slaget på Reden 2. april 1801], af Peter J. Jørgensen (1976)
[[kategori:Skonnert]]
[[kategori:Skonnert]]
[[kategori:Pram]]
[[Kategori:Skibsværft i København]]
[[Kategori:Skibsværft i København]]
[[kategori:Søværnet]]
[[kategori:Søværnet]]

Nuværende version fra 8. nov. 2024, 21:18

Søehesten[redigér | rediger kildetekst]

Defensionsskonnerten Søehesten byggedes 1795 til normeret 189 mand besætning og 20 stk. 24-pundige jernkanoner og blev senere pålagt et ekstra dæk til transport af kanoner.

2. april 1801 Kongedybet mellem Holsteen og Charlotte Amalie[redigér | rediger kildetekst]

Under slaget på Reden 2. april 1801 var den i Kongedybet under kommando af premierløjtnant Bernhard Middelboe som skytpram med ialt 178 mand besætning og 18-20 kanoner.

Søehesten kom i drift nordefter og ankrede agten for Holsteen, hvor den fortsatte kampen mod en overlegen fjende, selv efter dette skib havde strøget.

Af besætningen sendtes 21 friske i land inden der kl. 14.30 blev strøget.

april 1801 Københavns Red (Hollænderdybet?)[redigér | rediger kildetekst]

Vraget afbrændtes af fjenden og kan være identisk med det i 1846 undersøgte vrag XX i Hollænderdybet nord for Ryggen, men det kan også være Sværdfisken.

Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til premierløjtnant Bernhardt Ulrich Middelboe og 2 sølvmedaljer til andre.

Tidsskrift

Tidsskrift