Prinsesse Louise 1744 Maldiverne: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
m (Text replacement - "| {{gps|}}↵" to "")
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
=== 9. feb. eller dec. 1744 Prinsesse Louise ===
=== 8. feb. 1744 Prinsesse Louise ===
{{sk
{{sk
| før=Windham
| før=Windham
| navn=Prinsesse Louise
| navn=Prinsesse Louise
| hjem=[[København|Kbh.]]
| hjem=[[København|Kbh.]]
| værft=
| år=-(1737)-1744 | alder=
| år=-(1737)-1744 | alder=
| jma=9396
| jma=9396
| fyr=501446 | da=1843-6-11
| fyr=501446 | da=1843-6-11
| liv=69
| liv=69+(9) | død=7
}}
}}
Den britiske [[fregat]] Windham solgtes 1738 til [[Asiatisk Kompagni]], som i stedet opkaldte den efter [[Christian 6.]]'s datter [[Louise af Danmark (1726-1756)|prinsesse Louise]] og den var 2 gange på tur frem og tilbage til [[Ostindien]] (og muligvis Kina).
Den britiske [[fregat]] Windham solgtes 1738 til [[Asiatisk Kompagni]], som i stedet opkaldte den efter [[Christian 6.]]'s datter [[Louise af Danmark (1726-1756)|prinsesse Louise]].


Den flamske skipper Pierre Brunet betalte 11. juni 1743 [[fyrpenge]] for [[cargaison]] og proviant og afsejlede mod logen Odeway i [[Maldiverne]], hvor skibet vistnok udrejsen 9. februar 1744 grundstødte og forliste, så både last og pengekiste mistedes.
Efter 2 gange at have været i [[Ostindien]] ([[Trankebar]]) med kaptajn Svend Hvass overtog den fransktalende flamlænder Pierre Brunet, som ansatte en del nederlandske officerer og 15. juni 1743 afsejlede fra København mod logen [[Oddeway Torre]] på [[Malabarkysten]] for at købe [[peber]].
Der er dog tvivl om datoen, for 9. december 1744 har også været nævnt.


Af besætningen reddedes 69 mand, men de fleste døde på [[Maldiverne]].
Undervejs provianteredes ved [[Kap Verde]], hvor 1 ud af den 96 mand besætning deserterede og 10 var døde af [[skørbug]], da der 6. februar 1744 observeredes 12 ukendte øer.
Der søgtes ankerplads, men skibet drev vestpå ind mod øerne.
 
I klart måneskin natten til 8. februar sås brænding forude, som der i første omgang styredes væk fra, men kl. 2.30 grundstødte skibet på hvad som viste sig at være 1 mil østsydøst for [[Maldiverne]]s hovedø [[Malé]].
 
Af de 85 ombordværende på skibet da det stødte, døde 7 samme dag, deriblandt kokken der fik hovedet knust, og 12 hovedsageligt svagelige blev ved vraget i en redningsbåd, mens resten reddede sig ind til [[Malé]]. Af dem fra redningsbåden reddedes 3 samme aften af de indfødte, således at 69 overlevende kom i land.
 
Ved anvendelse af 5-6 [[sampan]]er bjærgedes i flere omgange fra vraget.
 
De skibbrudne led af [[skørbug]] og [[dysenteri]] 47 var døde på [[Maldiverne]], deriblandt skipper Brunet, inden 22 overlevende 11. juli kom med det franske skib Lyon til [[Pondicherry]] på [[Coromandelkysten]] og nogle af dem hentedes i sellinger til [[Trankebar]] omkring 15. august.
 
[[Asiatisk Kompagni]]-skibet Prinsesse Charlotha Amalia, som 13. september 1744 ankom til [[Trankebar]] sendtes i regntiden til [[Sumatra]] og havde besætningen af et af briterne opbragt fransk skib med retur til Trankebar inden hjemrejsen 7. februar 1745 begyndte.
 
Kun 5 af besætningen fra Prinsesse Louise nåede levende til København, hvor understyrmand Erick E. Kock var vigtigste vidne i det 8. oktober 1745 afholdte [[søforhør]].
 
{{r|tid}}
* [//marinehist.dk/orlogsbib/Maritimk/Maritimk08.pdf Peber for alle pengene], af Johanne Bichel, {{tid|marko|8/1984, s. 5}}
<noinclude>
<noinclude>
[[kategori:Fregat]]
[[kategori:Fregat]]
[[kategori:Skib fra Storbritannien]]
[[kategori:Skib fra Storbritannien]]
[[kategori:Asiatisk Kompagni]]
[[kategori:Asiatisk Kompagni]]
[[Kategori:Ostindiefarer|1744-12-9]]
[[Kategori:Ostindiefarer|1744-12-8]]
[[Kategori:Søfart til Ostindien|1744-12-9]]
[[Kategori:Søfart til Ostindien|1744-12-8]]
[[kategori:Maldiverne|1744-12-9]]
[[kategori:Maldiverne|1744-12-8]]
[[kategori:Grundstødning|1744-12-9]]
[[kategori:Grundstødning|1744-12-8]]
</noinclude>
</noinclude>

Versionen fra 30. okt. 2024, 14:34

8. feb. 1744 Prinsesse Louise[redigér | rediger kildetekst]

Den britiske fregat Windham solgtes 1738 til Asiatisk Kompagni, som i stedet opkaldte den efter Christian 6.'s datter prinsesse Louise.

Efter 2 gange at have været i Ostindien (Trankebar) med kaptajn Svend Hvass overtog den fransktalende flamlænder Pierre Brunet, som ansatte en del nederlandske officerer og 15. juni 1743 afsejlede fra København mod logen Oddeway TorreMalabarkysten for at købe peber.

Undervejs provianteredes ved Kap Verde, hvor 1 ud af den 96 mand besætning deserterede og 10 var døde af skørbug, da der 6. februar 1744 observeredes 12 ukendte øer. Der søgtes ankerplads, men skibet drev vestpå ind mod øerne.

I klart måneskin natten til 8. februar sås brænding forude, som der i første omgang styredes væk fra, men kl. 2.30 grundstødte skibet på hvad som viste sig at være 1 mil østsydøst for Maldivernes hovedø Malé.

Af de 85 ombordværende på skibet da det stødte, døde 7 samme dag, deriblandt kokken der fik hovedet knust, og 12 hovedsageligt svagelige blev ved vraget i en redningsbåd, mens resten reddede sig ind til Malé. Af dem fra redningsbåden reddedes 3 samme aften af de indfødte, således at 69 overlevende kom i land.

Ved anvendelse af 5-6 sampaner bjærgedes i flere omgange fra vraget.

De skibbrudne led af skørbug og dysenteri 47 var døde på Maldiverne, deriblandt skipper Brunet, inden 22 overlevende 11. juli kom med det franske skib Lyon til PondicherryCoromandelkysten og nogle af dem hentedes i sellinger til Trankebar omkring 15. august.

Asiatisk Kompagni-skibet Prinsesse Charlotha Amalia, som 13. september 1744 ankom til Trankebar sendtes i regntiden til Sumatra og havde besætningen af et af briterne opbragt fransk skib med retur til Trankebar inden hjemrejsen 7. februar 1745 begyndte.

Kun 5 af besætningen fra Prinsesse Louise nåede levende til København, hvor understyrmand Erick E. Kock var vigtigste vidne i det 8. oktober 1745 afholdte søforhør.

Tidsskrift