Gode Hensigt 1780 Svanemølle Bugt: Forskelle mellem versioner
HP (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
HP (diskussion | bidrag) m (Text replacement - "* [https://cdn.sanity.io/" to "* [//cdn.sanity.io/") |
||
Linje 47: | Linje 47: | ||
{{r|tid}} | {{r|tid}} | ||
* [//cdn.sanity.io/files/71bz8n7d/production/2adb49bdbaa5d1cd1f8d16ddf76dc0c4e28c9265.pdf F. C. Willerup ... (1742-1819), ...] - {{tid|søf|1957}} | * [//cdn.sanity.io/files/71bz8n7d/production/2adb49bdbaa5d1cd1f8d16ddf76dc0c4e28c9265.pdf F. C. Willerup ... (1742-1819), ...] - {{tid|søf|1957}} | ||
* [ | * [//cdn.sanity.io/files/71bz8n7d/production/45b3f08d5d287a38aaf51ee99f879c940b9c2da6.pdf Den Gode Hensigt], af Benny Christensen, {{tid|søf|1992}} [//slaegtsbibliotek.dk/921795.pdf] | ||
<noinclude> | <noinclude> |
Nuværende version fra 16. okt. 2024, 21:32
28. feb. 1780 Københavns Red nær Kastellet[redigér | rediger kildetekst]
Gode Hensigt af Kbh. |
Eskildsen, København |
1780 (0) |
280 læst 3 m. 32 k. |
JMarcussen |
Byggeriet af fregatten Den Gode Hensigt påbegyndtes af skibsbygmester Erich Eskildsen i København efter tegninger af Henrik Gerner ifølge kontrakt af 12. august 1777 med et konsortium af 6 købmænd, hvoraf den engelsk-indiske købmand Robert Holford indskød 50% og de øvrige hver 10% af kapitalen. De ville hellere investere i frihandel med en dansk ostindiefarer end gennem det britiske Ostindiske kompagni, hvor fortjenesten var båndlagt.
Da 3 af de mindre investorer trak sig ud af projektet sattes byggeriet i bero indtil overskattedirektionen overtog bekostningen af byggeriet og der aftaltes, at konsortiet, hvor Asiatisk Kompagni indtrådte med 50%, skulle leje skibet på fordelagtige vilkår.
Skibet fik påsat en smuk galionsfigur med temaet 'Kærlighed til Fædrelandet', men nåede ikke at blive fuldt udrustet med kanoner og kugle inden frosten i december 1779 lukkede Øresund.
I februar 1780 lettede isen så meget, at Den Gode Hensigt lagdes ud på Københavns Red nær Kastelpynten med 36 tønder krudt inde i lighed med andre skibe, men så satte det ind med nordenvind og kulde og al færdsel til og fra skibene foregik over isen.
Katastrofen indtraf 27. februar om aftenen, da der lugtedes røg og skimtedes ild ved åbning af agterlugen. Kaptajn Fuglede tilkaldtes fra land, men trods intens slukningsforsøg bredte ilden sig overalt og truede med at sprede sig til nærliggende krudtladede skibe.
Forsøg på at sænke skibet var uden held og da ilden kl. 9.30 nåede krudtkammeret sprang det i luften.
Efter eksplosionen indlagdes 4 svært kvæstede på Frederiks Hospital, hvoraf de 3 døde, og flere skal være druknede.
Efterfølgende blev større udredning om hvem som skyldte hvad. Der afholdtes 19. maj auktion over bjærget inventar mm.
- Den Gode Hensigt brænder - natmus.dk
- I Nat kom Fregatskibet den gode Hensigt, som skulle afgaae til Ostindien og var indefrosset her paa Rheden, ulykkeligviis i Brand - Kiøbenhavns Efterretninger 28. feb. 1780
- Iblandt de indkomne udi Friderichs Hospital, var formedelst ulykkelige Hændelser: 1) Fra det den 28de Februarii paa Rheden opbrændte og sprungne Skib, den gode Hensigt: En Cabinets-Conreer, en Skibskarl, en Snedkersvend, en Fabriquers Søn; ... - Kiøbenhavns Efterretninger 6. marts 1780
- Skulle nogen have funden eller bierget noget af det imellem den 27 og 28 Februarii sidstleden opbrændte Skib, den gode Hensigt kaldet, ... - Kiøbenhavns Efterretninger 10. marts 1780
- Fredagen den 19de May, ... - Kiøbenhavnske Tidender 12. maj 1780
14. juni 1782 Svanemølle Bugt[redigér | rediger kildetekst]
Vraget blev 10. - 14. juni 1782 bjærget og atter sænket på 15 fod vand i Kalkbrænderibugten, som nu kaldes Svanemølle Bugt.
Under anlæggelse af en ny kloakledning til Lynetten i 1978 fandtes svært egetømmer, der ved sammenligning af konstruktions-tegningerne viste sig at være vraget af Den Gode Hensigt.