Bertram Jans 1875 Mosterhamn: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
mNo edit summary
m (HP flyttede siden Bertran Jans 1875 Bømlo til Bertram Jans 1875 Bømlo uden at efterlade en omdirigering)
(Ingen forskel)

Versionen fra 6. okt. 2021, 14:00

25. jan. 1875 Nordlige Nordsø[redigér | rediger kildetekst]

Den holstenske skonnertbrig Challenger solgtes 1871 til C.C. Jans i Dragør og omdøbtes Bertram Jans/Bertran Jans.

Skibet afsejlede 19. januar 1875 fra South Alloa i Skotland lastet med kul bestemt for Helsingborg, men under en storm i Nordsøen 25. januar om aftenen forsvandt skipper Jacobsen fra Svendborg, formentlig ved at blive skyllet overbord af en brodsø.

27.-28. jan. 1875 MosterhamnBømlo syd for Bergen[redigér | rediger kildetekst]

Under stormen forskubbede lasten sig og skibet fik ovenbords skader og arbejdede sig læk, så der søgtes 27. januar ind mellem skærene syd for Bømlo syd for Bergen, hvor der landsattes på en klippe ved Mosterhamn.

Den udmattede besætning gik til køjs, men om natten trak skibet en del vand og gled henad morgenstunden af sit leje og sank pludselig lodret ned med forenden, så kun en ringe del af agterenden forblev oven vande. Den 3 mand menige besætning sov i ruffet på dækket og reddede sig i land, hvorimod styrmanden og kokken, som sov i kahytten i agterenden, druknede.