St. Lawrence 1860 Rønne: Forskelle mellem versioner
Ribewiki>Hp m (added Category:Oktoberstormen 1860 using HotCat) |
HP (diskussion | bidrag) m (1 version importeret) |
(Ingen forskel)
|
Versionen fra 9. aug. 2021, 09:40
4. okt. 1860 St. Lawrence[redigér | rediger kildetekst]
St. Lawrence af N. Shields |
Crown, Monkwearmouth |
Sunderlandships |
1830-1860 (30) |
2 mast |
Skibsvrag |
Skabelon:Gps |
✝ 7 ♥ 2 |
Den engelske brig St. Lawrence med skipper Atkinson var på vej fra Newcastle til Kronstadt lastet med stenkul, da den under stormen 4. oktober 1860 kl. 5.45 grundstødte på et stenrev lige norden indløbet til Rønne havn på Bornholm.
Uden held benyttedes alle i Rønne værende 6 raketter og i den stærkt sydgående strøm kunne fyldtes de 2 redningsbåde øjeblikkeligt med vand og måtte opgive at komme ud. Kl. 15.30 faldt stormasten, men kl. 16.30 ankom en ny forsyning raketter fra Gudhjem og i første forsøg opnåedes forbindelse.
Mens mørket faldt på ved 18-tiden blev den store trosse fastgjort på den lave agterdel og lidt senere besteg 2 mand sammen redningsstolen, men den ene nåede ikke langt inden han faldt ud og forsvandt i bølgerne. Den anden reddedes af både, som lå klar indenfor brændingen.
I mørket turde flere ikke forsøg med redningsstolen og kl. 20 faldt agterskibet, så besætningen, som havde stået i læ bag ruffet, faldt i vandet og søgte at komme i land med forskellige genstande, de havde grebet fat i. Dette lykkedes kun for 2. styrmanden.
Redningsbåden fra Snogebæk ankom kl. 1 om natten, men pga. brændingen var det umuligt at komme ombord i vraget. Næste morgen kom nogle fiskere ud og fandt en død mand ombord fastsurret bag spillet.
Der fandtes i første omgang 4 lig, som begravedes i en fællesgrav i Rønne, og senere 2 flere, hvoraf det kun lykkedes at bjærge den ene. Den sidste, som aldrig fandtes, var skipperen.
- Idag Morges Kl. mellem 5 og 6 stod tæt vesten Havnen et indstrandet Skib; hele Dagen har man anvendt alle til Disposition staaende Midler Raket- og Granatkastning, uden at dette endnu har kunne bringe til Communication med dette, ... - Bornholms Avis fredag d. 5. okt. 1860
- Som i forrige No. meddelt grundstødte i den forrygende Storm i Torsdags Morges Kl. 5¾ lige norden Indløbet til Rønne Havn Briggen „Sct. Lawrence“, Captain Atkinson, af North-Shields, kommende fra Newcastle med Steenkul - Bornholms Avis 9. okt. 1860
- Igaar jordedes i en fælleds Grav, ved siden af hverandre, de fire ilanddrevne Lig af Mandskabet paa Briggen „Sct. Lawrence“, 1ste Styrmand, Tømmermanden og 2 Jungmænd - Bornholms Avis 12. okt. 1860
- Af de 3 endnu savnede af Besætningen fra den herved Havnen indstrandede Brig „Sct. Lawrence“, har ... - Bornholms Avis 16. okt. 1860