Søehesten april 1801 Københavns Red: Forskelle mellem versioner
Spring til navigation
Spring til søgning
HP (diskussion | bidrag) m (removed Category:Orlogsværftet; added Category:Skibsværft i København using HotCat) |
HP (diskussion | bidrag) m (added Category:Billede using HotCat) |
||
| (2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Bernhard Ulrich Middelboe.png|thumb|left|[[Bernhard Middelboe (søofficer)|Bernhard Middelboe]]]] | |||
=== Søehesten === | === Søehesten === | ||
{{sk | {{sk | ||
| Linje 10: | Linje 11: | ||
| three= | | three= | ||
| skipp=965 1 | | skipp=965 1 | ||
| død=12+7 | sår=(14 sårede) | liv= | | død=12+7 | sår=(14 sårede) | liv=159 | ||
}} | }} | ||
Defensionsskonnerten Søehesten byggedes 1795 til normeret 189 mand besætning og 20 stk. 24-pundige jernkanoner og blev senere pålagt et ekstra dæk til transport af kanoner. | Defensionsskonnerten Søehesten byggedes 1795 til normeret 189 mand besætning og 20 stk. 24-pundige jernkanoner og blev senere pålagt et ekstra dæk til transport af kanoner. | ||
==== 2. april 1801 [[Kongedybet]] mellem Holsteen og [[Charlotte Amalie april 1801 Flakfortet|Charlotte Amalie]] ==== | ==== 2. april 1801 [[Kongedybet]] mellem Holsteen og [[Charlotte Amalie april 1801 Flakfortet|Charlotte Amalie]] ==== | ||
Under [[slaget på Reden]] 2. april 1801 var den i [[Kongedybet]] under kommando af premierløjtnant | Under [[slaget på Reden]] 2. april 1801 var den i [[Kongedybet]] under kommando af premierløjtnant [[Bernhard Middelboe (søofficer)|Bernhard Middelboe]] som skytpram med ialt 178 mand besætning og 18-20 kanoner. | ||
Søehesten kom i drift nordefter og ankrede agten for Holsteen, hvor den fortsatte kampen mod en overlegen fjende, selv efter dette skib havde strøget. | Søehesten kom i drift nordefter og ankrede agten for Holsteen, hvor den fortsatte kampen mod en overlegen fjende, selv efter dette skib havde strøget. | ||
| Linje 24: | Linje 25: | ||
Vraget afbrændtes af fjenden og kan være identisk med det i 1846 undersøgte vrag XX i [[Hollænderdybet]] nord for Ryggen, men det kan også være Sværdfisken. | Vraget afbrændtes af fjenden og kan være identisk med det i 1846 undersøgte vrag XX i [[Hollænderdybet]] nord for Ryggen, men det kan også være Sværdfisken. | ||
Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til premierløjtnant Bernhardt Ulrich Middelboe og 2 sølvmedaljer til andre. | Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til premierløjtnant [[Bernhard Middelboe (søofficer)|Bernhardt Ulrich Middelboe]] og 2 sølvmedaljer til andre. | ||
<noinclude> | <noinclude> | ||
{{r|tid}} | {{r|tid}} | ||
| Linje 41: | Linje 42: | ||
[[kategori:Skibsbrand|1801-4-4]] | [[kategori:Skibsbrand|1801-4-4]] | ||
[[kategori:Uregistreret]] | [[kategori:Uregistreret]] | ||
[[Kategori:Billede]] | |||
</noinclude> | </noinclude> | ||
Nuværende version fra 8. nov. 2024, 03:18
Søehesten[redigér | rediger kildetekst]
| Søehesten |
| Stibolt, Bodenhoffs Plads |
| 1795-1801 (6) |
| B.U. Middelboe |
| 233 læst 3 m. 20 k. |
| Sort Registrant |
| ✝ 12+7 ♥ 159 (14 sårede) |
| 1 ⛵ |
Defensionsskonnerten Søehesten byggedes 1795 til normeret 189 mand besætning og 20 stk. 24-pundige jernkanoner og blev senere pålagt et ekstra dæk til transport af kanoner.
2. april 1801 Kongedybet mellem Holsteen og Charlotte Amalie[redigér | rediger kildetekst]
Under slaget på Reden 2. april 1801 var den i Kongedybet under kommando af premierløjtnant Bernhard Middelboe som skytpram med ialt 178 mand besætning og 18-20 kanoner.
Søehesten kom i drift nordefter og ankrede agten for Holsteen, hvor den fortsatte kampen mod en overlegen fjende, selv efter dette skib havde strøget.
Af besætningen sendtes 21 friske i land inden der kl. 14.30 blev strøget.
april 1801 Københavns Red (Hollænderdybet?)[redigér | rediger kildetekst]
Vraget afbrændtes af fjenden og kan være identisk med det i 1846 undersøgte vrag XX i Hollænderdybet nord for Ryggen, men det kan også være Sværdfisken.
Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til premierløjtnant Bernhardt Ulrich Middelboe og 2 sølvmedaljer til andre.
- Mindeskrift i Anledning af Hundredaarsdagen for Slaget paa Reden den 2. April 1801, af P.C. Bundesen, Tidsskrift for Søvæsen 1901, s. 173 [1]
- Vragene i Øresund af danske krigsskibe fra 1801 og 1807, af Hansen & Bjerg, Marinehistorisk Tidsskrift 1974
- Modtagerne af medaljen for slaget på Reden 2. april 1801, af Peter J. Jørgensen (1976)