Charlotte Amalie april 1801 Flinterenden: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
m (HP flyttede siden Charlotte Amalie 4. april 1801 Flakfortet til Charlotte Amalie april 1801 Flakfortet uden at efterlade en omdirigering)
 
(11 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 7: Linje 7:
| bia=Arkiv-103/000029350.jpg.info
| bia=Arkiv-103/000029350.jpg.info
| ka=26
| ka=26
| kult=163082
| three=17869
| vragg=1715
| vragg=1715
| vw=Charlotte%20Amalie%201780-1801%20MD.pdf
| vw=Charlotte%20Amalie%201780-1801%20MD.pdf
| wrs=6609
| wrs=6609
| {{g|s|13|55.712|12.729}}
| {{g|+|13|55.712|12.729}}
| {{video|RMo2dToafvA|nqaBBT8GOlY|unigJ4otEE8|VRuc1mmomdw}}
| {{video|RMo2dToafvA|nqaBBT8GOlY|unigJ4otEE8|VRuc1mmomdw}}
| død=21 | liv=214 | sår=(61 sårede)
| død=21 | liv=214 | sår=(61 sårede)
Linje 17: Linje 19:
En [[fregat]] formentlig opkaldt efter den ældre ugifte prinsesse [[Charlotte Amalie af Danmark|Charlotte Amalie]] (søster til [[Christian 6.]] og barnebarn til [[Christian 5.]]'s dronning [[Charlotte Amalie af Hessen-Kassel|Charlotte Amalie]]) byggedes 1780 til [[Asiatisk Kompagni]] og fungerede som [[kinafarer]] med 64 kanoner til den i 1801 blev overgivet til [[Flåden]].
En [[fregat]] formentlig opkaldt efter den ældre ugifte prinsesse [[Charlotte Amalie af Danmark|Charlotte Amalie]] (søster til [[Christian 6.]] og barnebarn til [[Christian 5.]]'s dronning [[Charlotte Amalie af Hessen-Kassel|Charlotte Amalie]]) byggedes 1780 til [[Asiatisk Kompagni]] og fungerede som [[kinafarer]] med 64 kanoner til den i 1801 blev overgivet til [[Flåden]].


==== 2. april 1801 [[Kongedybet]] ====
==== 2. april 1801 [[Kongedybet]] mellem Søhesten og [[Sælland april 1801 Øresund ud for Tibberup|Sælland]] ====
Under [[slaget på Reden]] 2. april 1801 var den udlagt som [[blokskib]]/defensionsskib med 26 kanoner på den nordre flanke i [[Kongedybet]] og under ledelse af kaptajn [[Hans Henrik Koefoed]].
Under [[slaget på Reden]] 2. april 1801 var den udlagt som [[blokskib]]/defensionsskib med 26 stk. 24-pundige kanoner på den nordre flanke i [[Kongedybet]] og under ledelse af kaptajn [[Hans Henrik Koefoed]].
Skibet blev angrebet af [[HMS Monarch (1765)|Monarch]] og [[HMS Ganges (1782)|Ganges]] og måtte kl. 14.45 stryge, da en sjettedel af den 241 mand besætning var ukampdygtig.
Skibet blev angrebet af [[HMS Monarch (1765)|Monarch]] og [[HMS Ganges (1782)|Ganges]] og måtte kl. 14.45 stryge, da en sjettedel af den 241 mand besætning var ukampdygtig.


Heraf reddede 167 friske folk sig ind til [[Trekroner (ø)|Trekroner]] og mens fjenden vedblev at skyde roede den uforfærdede løjtnant Willems i barkassen ud og reddede nogle af de sårede, men af disse blev kun 10 helbredte.
Heraf reddede 167 friske folk sig ind til [[Trekroner (ø)|Trekroner]] og mens fjenden vedblev at skyde roede den uforfærdede løjtnant Simon Willems i barkassen ud 2 gange og reddede nogle af de sårede, men af disse blev kun 10 helbredte og han blev selv såret i hovedet på vej ud 2. gang.


Willems blev såret og den næstkommanderende Bardenfleth skal have nedskrevet en øjenvidneberetning.
Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til kaptajn Koefoed, premierløjtnant [[Johan Frederik Bardenfleth (1772-1833)|Bardenfleth]], som udgav en militær beskrivelse og månedsløjtnant Willems.


==== ca. 4. april 1801 [[Saltholm]] Flak ved [[Flakfortet]]? ====
Efter nederlaget blev skibet afbrændt af fjenden, men hvor det sank har været lidt af en gåde.
Efter nederlaget blev skibet afbrændt af fjenden, men hvor det sank er lidt af en gåde.


==== april 1801 [[Flinterenden]] øst for [[Saltholm]]? ====
De samtidige lodser har tilsyneladende ikke nævnt vraget, men alligevel er det markeret på et kort som vrag XXV nordøst for vrag XII ''[[Mars okt. 1807 Flakfortet|Mars]]'', der efter [[Københavns bombardement]] 1807 sank på Saltholm Flak. Mens det ene vrag er markeret på moderne søkort, synes det andet forsvundet.
De samtidige lodser har tilsyneladende ikke nævnt vraget, men alligevel er det markeret på et kort som vrag XXV nordøst for vrag XII ''[[Mars okt. 1807 Flakfortet|Mars]]'', der efter [[Københavns bombardement]] 1807 sank på Saltholm Flak. Mens det ene vrag er markeret på moderne søkort, synes det andet forsvundet.


I foråret 1921 meldte nogle fiskere, at de nord for Flakfortet med deres garn havde fået hold i nogle vragrester, der ikke var afmærkede på søkortet. Efter ministeriets ordre opfiskede [[inspektionsskibet Absalon]] i juli 1921 rester af et gammel træskib, samt en 12-pundig støbejernskanon af typen finbanker og en del kanonkugler, der tydeligvis stammede fra et orlogsskib, som havde været i kamp.
I foråret 1921 meldte nogle fiskere, at de nord for Flakfortet med deres garn havde fået hold i nogle vragrester, der ikke var afmærkede på søkortet. Efter ministeriets ordre opfiskede [[inspektionsskibet Absalon]] i juli 1921 rester af et gammel træskib, samt en 12-pundig støbejernskanon af typen finbanker og en del kanonkugler, der tydeligvis stammede fra et orlogsskib, som havde været i kamp.
Der konkluderedes, at vraget var Mars, men i 1974 hævdedes det i stedet måtte være Charlotte Amalie.


Konklusionen fra dengang, at det måtte være Mars, blev i 1974 anfægtet og i stedet hævdedes, at det måtte være Charlotte Amalie.
Teorien blev dog i 2003 afvist af [[Nationalmuseet]], efter at svenske dykkere i foråret 2002 på dansk område ved nordenden af [[Flinterenden]] mellem [[Saltholm]] og [[Malmø]] på ca. 10 meter vand fandt 2 hidtil ukendte kanonvrag afdækket ved strømforskydning efter etableringen af [[Øresundsforbindelsen]].


Efter etableringen af [[Øresundsforbindelsen]] syd om Saltholm og som følge af derved opståede strømforskydninger opdagede svenske marinearkæologer i foråret 2002 et hidtil ukendt et kanonvrag og en kanonpram i Øresund mellem [[Saltholm]] og [[Malmø]] ca. 10 meter vand.
Det store vrag minimum 47x13 meter blev bygget i egetræ med enkelt- eller dobbeltlags forhudning af fyrretræ beslået med kobbersøm.
Vragene kaldtes i dykkerkredse kaldt Charlotte Amalie og Sværdfisken, men selvom begge bærer spor efter brand er det så vidt vides uafklaret, om de i det hele taget stammer fra englandskrigenes tid.
Agterstævnen vender mod nordnordøst, udenfor ligger et gangspil og indvendig i styrbord side er der konstateret brandspor.


Sværdfisken som sank i 1807 er muligvis markeret som vrag XX 'Ryggen', hvor det så end er, men dette vrag kan også være Søehesten fra 1801.
Af kanoner blev der iagttaget 11, senere 16 og endelig 19.
* http://geni.com/people/Hans-Henrik-Koefoed/6000000015440975270
De blev beskrevet som 12-14 pundige, men er af [[Nationalmuseet]] korrigeret til at være 270 cm lange og 18- eller 24-pundige.
* http://runeberg.org/dbl/9/0334.html
Forhudningen tyder det var et koffardiskib, hvilket Charlotte Amalie jo var.
 
I dykkerkredse kaldes vraget Charlotte Amalie og det mindre, som er en kanonpram, Sværdfisken, der også afbrændtes efter [[slaget på Reden]].
<noinclude>
<noinclude>
* http://vragguiden.dk/wreck.asp?wreckid=4643
* http://runeberg.org/dbl/9/0334.html [//geni.com/people/Hans-Henrik-Koefoed/6000000015440975270]
* http://www.vragguiden.dk/wreck.asp?wreckid=4643
* http://dyk.dk/artikel/kanonvragene-øresund-–-og-slaget-københavn-1801
* http://dyk.dk/artikel/kanonvragene-øresund-–-og-slaget-københavn-1801
* http://koegedykkerklub.dk/cms/ProfileEventEnrollment.aspx?EventID=226
* http://koegedykkerklub.dk/cms/ProfileEventEnrollment.aspx?EventID=226
Linje 49: Linje 55:
* [//marinehist.dk/TFS/Heleaarg/1921-TfS.pdf En Veteran fra 1801 og 1807], af T.A. Topsøe-Jensen {{tid|søv|1921}}
* [//marinehist.dk/TFS/Heleaarg/1921-TfS.pdf En Veteran fra 1801 og 1807], af T.A. Topsøe-Jensen {{tid|søv|1921}}
* [//marinehist.dk/MHT/1974-1-2-MHT.pdf Vragene i Øresund af danske krigsskibe fra 1801 og 1807], af Hansen & Bjerg, {{tid|marit|1974}}
* [//marinehist.dk/MHT/1974-1-2-MHT.pdf Vragene i Øresund af danske krigsskibe fra 1801 og 1807], af Hansen & Bjerg, {{tid|marit|1974}}
{{r|bog}}
* [//slaegtsbibliotek.dk/928402.pdf Modtagerne af medaljen for slaget på Reden 2. april 1801], af Peter J. Jørgensen (1976)
[[kategori:Fregat]]
[[kategori:Fregat]]
[[kategori:Kinafarer]]
[[kategori:Kinafarer]]
Linje 54: Linje 63:
[[kategori:Slaget på Reden|1801-4-2]]
[[kategori:Slaget på Reden|1801-4-2]]
[[kategori:Saltholm|1801-4-4]]
[[kategori:Saltholm|1801-4-4]]
[[kategori:Flinterenden|1801-4-4]]
[[kategori:Skibsbrand|1801-4-4]]
[[kategori:Skibsbrand|1801-4-4]]
[[Kategori:Billede]]
[[kategori:Uregistreret]]
[[kategori:Uregistreret]]
</noinclude>
</noinclude>

Nuværende version fra 18. jan. 2025, 09:58

Charlotte Amalie[redigér | rediger kildetekst]

En fregat formentlig opkaldt efter den ældre ugifte prinsesse Charlotte Amalie (søster til Christian 6. og barnebarn til Christian 5.'s dronning Charlotte Amalie) byggedes 1780 til Asiatisk Kompagni og fungerede som kinafarer med 64 kanoner til den i 1801 blev overgivet til Flåden.

2. april 1801 Kongedybet mellem Søhesten og Sælland[redigér | rediger kildetekst]

Under slaget på Reden 2. april 1801 var den udlagt som blokskib/defensionsskib med 26 stk. 24-pundige kanoner på den nordre flanke i Kongedybet og under ledelse af kaptajn Hans Henrik Koefoed. Skibet blev angrebet af Monarch og Ganges og måtte kl. 14.45 stryge, da en sjettedel af den 241 mand besætning var ukampdygtig.

Heraf reddede 167 friske folk sig ind til Trekroner og mens fjenden vedblev at skyde roede den uforfærdede løjtnant Simon Willems i barkassen ud 2 gange og reddede nogle af de sårede, men af disse blev kun 10 helbredte og han blev selv såret i hovedet på vej ud 2. gang.

Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til kaptajn Koefoed, premierløjtnant Bardenfleth, som udgav en militær beskrivelse og månedsløjtnant Willems.

Efter nederlaget blev skibet afbrændt af fjenden, men hvor det sank har været lidt af en gåde.

april 1801 Flinterenden øst for Saltholm?[redigér | rediger kildetekst]

De samtidige lodser har tilsyneladende ikke nævnt vraget, men alligevel er det markeret på et kort som vrag XXV nordøst for vrag XII Mars, der efter Københavns bombardement 1807 sank på Saltholm Flak. Mens det ene vrag er markeret på moderne søkort, synes det andet forsvundet.

I foråret 1921 meldte nogle fiskere, at de nord for Flakfortet med deres garn havde fået hold i nogle vragrester, der ikke var afmærkede på søkortet. Efter ministeriets ordre opfiskede inspektionsskibet Absalon i juli 1921 rester af et gammel træskib, samt en 12-pundig støbejernskanon af typen finbanker og en del kanonkugler, der tydeligvis stammede fra et orlogsskib, som havde været i kamp. Der konkluderedes, at vraget var Mars, men i 1974 hævdedes det i stedet måtte være Charlotte Amalie.

Teorien blev dog i 2003 afvist af Nationalmuseet, efter at svenske dykkere i foråret 2002 på dansk område ved nordenden af Flinterenden mellem Saltholm og Malmø på ca. 10 meter vand fandt 2 hidtil ukendte kanonvrag afdækket ved strømforskydning efter etableringen af Øresundsforbindelsen.

Det store vrag på minimum 47x13 meter blev bygget i egetræ med enkelt- eller dobbeltlags forhudning af fyrretræ beslået med kobbersøm. Agterstævnen vender mod nordnordøst, udenfor ligger et gangspil og indvendig i styrbord side er der konstateret brandspor.

Af kanoner blev der iagttaget 11, senere 16 og endelig 19. De blev beskrevet som 12-14 pundige, men er af Nationalmuseet korrigeret til at være 270 cm lange og 18- eller 24-pundige. Forhudningen tyder på det var et koffardiskib, hvilket Charlotte Amalie jo var.

I dykkerkredse kaldes vraget Charlotte Amalie og det mindre, som er en kanonpram, Sværdfisken, der også afbrændtes efter slaget på Reden.

Tidsskrift

Bog