Havmanden 1683 Björkö på Bohuskysten: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
mNo edit summary
mNo edit summary
 
(13 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
=== marts 1683 [[Havmanden]]/Neptunus ===
{{sk
{{sk
| før=[[Havmanden]]
| før=Neptunus
| navn=Neptunus
| navn=[[Havmanden]]
| hjem=[[København|Kbh.]]
| hjem=[[København|Kbh.]]
| værft=[[Haderslev]]
| værft=[[Haderslev]]
| år=1672-1683
| år=1669-1683
| sort=N
| sort=N
| bia=Arkiv-45/000015663.jpg.info
| bia=Arkiv-45/000015663.jpg.info
| jma=10171
| jma=10171
| ka=14 | m=3
| ka=14 | m=3
| {{g|+|14|57.7716|11.6753}}
}}
}}
Defensions-fregatten [[Havmanden]] blev februar 1674 overdraget til [[Vestindisk-guineisk Kompagni]], men deltog temmelig sikkert i [[Slaget vid Ölands södra udde|søslaget ved Øland]] 1. juni 1676.
Orlogsfregatten [[Havmanden]] sendtes af dronning [[Charlotte Amalie af Hessen-Kassel|Charlotte Amalie]] i efteråret 1674 med [[Vestindisk-guineisk Kompagni]] på ekspedition til [[Dansk Vestindien]], hvor den på hjemrejsen fik lækage og søgte nødhavn i [[Plymouth]] inden samme skib formentlig deltog i [[slaget ved Øland]] 1. juni 1676, men der kan måske være sket en forveksling med et andet skib Neptunus.


I 1682 omdøbtes skibet fra [[Havmanden]] til Neptunus (eller omvendt) og afsejlede sidst på året for [[Vestindisk-guineisk Kompagni]] mod [[Sankt Thomas]] lastet med byggematerialer, såsom mursten og slibesten, og medbragte den nyudnævnte guvernør Jørgen Iversen med familie (15 kolonister), og 120 straffefanger bevogtet af 15 officerer. Besætningen var på 50 mand.  
[[Vestindisk-guineisk Kompagni]] sendte i november 1682 igen Havmanden afsted fra København mod [[Sankt Thomas]] og denne gang tiltrådte hollænderen Jan Jansen Blom/Bloem som skipper med kort varsel.


Efter en del modvind og sygdom var skibet nået til den [[Engelske Kanal]], da der der 20. januar 1683 udbrød [[mytteri]], som endte med at kaptajnen, 5 af officererne og guvernør Iversen, samt liget af hans ved fødslen ombord afdøde datter, kastedes i søen.
Ombord var 200 personer, deraf 50 mand besætning, 120 straffefanger (heraf 20 kvinder) bevogtet af 15 officerer, samt 15 kolonister, deriblandt guvernør Jørgen Iversen med familie og overkøbmand Brockhorst.
Derudover medbragtes 10.000 mursten og andre byggematerialer.


Rejsen fortsatte med mytteristerne til øen [[Flores (Azorerne)|Flores]] i [[Azorerne]], hvor de overlevende kolonister og straffefanger frigaves.
=== 20. jan. 1683 [[Engelske Kanal]] ===
Den 18. november var skibet nået til [[Lindesnes fyr|Lindesnes]] og det var meningen efter at være nået til Vestindien, at skibet skulle have hentet slaver i Afrika, men efter en del modvind og sygdom var det kun nået til den [[Engelske Kanal]] og vand- og madrationerne var sat ned, da en gruppe vrede besætningsmedlemmer under ledelse af Jochum Gulliksen og Hans Bierman natten til 20. januar 1683 trængte ind i den sovende guvernørs kahyt og smed ham overbord.
Samme skæbne overgik skipperen, overkøbmanden og 5 af officererne, samt guvernørens lille datter født ombord 30. november.
 
Efter [[mytteri]]et fortsattes til øen [[Flores (Azorerne)|Flores]] i [[Azorerne]], hvor de overlevende kolonister og straffefanger frigaves.


Med frisk drikkevand og forsyninger returneredes mod [[Irland]], hvor mytteristerne ville have solgt skibet, men efter uenighed fortsattes i stedet mod København.
Med frisk drikkevand og forsyninger returneredes mod [[Irland]], hvor mytteristerne ville have solgt skibet, men efter uenighed fortsattes i stedet mod København.


Men da skibet i slutningen af marts 1683 var nået til [[Kattegat]] pressede stormvejr skibet ind mod den svenske kyst, hvor det under indsejling i [[Gøteborgs skærgård]] forliste på Risö ved [[Öckerö]].
=== 30. marts 1683 Risö ved [[Björkö (Öckerö)|Björkö]] på [[Bohuskysten]] ===
I [[Kattegat]] pressede stormvejr det ind mod [[Bohuskysten]] og Gøteborgs nordre skærgård, hvor det 30. marts 1683 forliste ved nordkysten af den ubeboede ø Risö nord for [[Björkö (Öckerö)|Björkö]].


Et par dage senere lod rådmand Arvidsson i [[Marstrand]] skibet borde og arresterede 5 af mytteristerne. Efter nogen tid lod han også bjærgning af skibets værdier begynde.
Et par dage senere lod rådmand Arvidsson i [[Marstrand]] skibet borde og arresterede 5 af mytteristerne. Efter nogen tid lod han også bjærgning af skibets værdier begynde.


Admiral [[Niels Juel]] ankom for med sit orlogsskib Havfruen at hente de overlevende og stille dem for retten i København, hvor de fradømtes livet ved halshugning ved Østerport med [[w:hjul og stejle|hjul og stejle]].
Admiral [[Niels Juel]] ankom for med sit orlogsskib Havfruen at hente de overlevende og stille dem for retten i København, hvor de 9 mytterister fradømtes livet og ved Østerport 3. juli lagdes på [[hjul og stejle]].


Forvirringen om navngivningen af skibet skyldes formentlig misforståelse omkring det svenske skib [[Neptunus (1674)|Neptunus]], som danskerne erobrede under [[Slaget vid Ölands södra udde|søslaget ved Øland]], der forveksles.
Vraget genfandtes i juli 1999 og blandt andet bjærgedes rester af en ituslået [[skibsklokke]] og ankeret, der lå et stykke vestfor.


* http://kringla.nu/kringla/objekt?referens=raa/fmi/18000000068243
* http://kringla.nu/kringla/objekt?referens=raa/fmi/18000000068243
* http://videnskab.dk/kultur-samfund/danske-straffefanger-spaendte-ben-for-koloniplaner-i-vestindien
* http://videnskab.dk/kultur-samfund/danske-straffefanger-spaendte-ben-for-koloniplaner-i-vestindien
* http://nyheder.aau.dk/2018/nyhed/historieforsker-fra-aau-leverer-dybt-original-og-innovativ-forskning-om-den-danske-kolonitid.cid369627


{{r|bog}}
{{r|bog}}
* [http://bohuslansmuseum.se/wp-content/uploads/2016/11/BM_Rapport_2003-29.pdf Havmanden - ett danskt 1600-talsfartyg] - Bohusläns Museum (2003)
* [//marinehist.dk/orlogsbib/L/lykow-histefterret.pdf Samling af Historiske Efterretninger om Danske Søe-Officerer], af [[Johan Henrik Lützow|J.H. Lützow]] (1788) [//kb.dk/e-mat/dod/130020578212.pdf]
* [http://books.google.dk/books?id=KEdjDwAAQBAJ&pg=PT293&dq=havmanden+1683#v=onepage&q=havmanden%201683 Faith] af Mich Vraa (2018). ISBN 9788711905814
* [//bohuslansmuseum.se/wp-content/uploads/2016/11/BM_Rapport_2003-29.pdf Havmanden - ett danskt 1600-talsfartyg] - Bohusläns Museum (2003)
* [//books.google.dk/books?id=KEdjDwAAQBAJ&pg=PT293&dq=havmanden+1683#v=onepage&q=havmanden%201683 Faith] af Mich Vraa (2018). ISBN 9788711905814


<noinclude>
<noinclude>
[[Kategori:Fregat]]
[[Kategori:Fregat]]
[[Kategori:Skibsværft i Haderslev]]
[[Kategori:Skibsværft i Haderslev]]
[[kategori:Søværnet]]
[[Kategori:Vestindisk-guineisk Kompagni]]
[[Kategori:Vestindisk-guineisk Kompagni]]
[[Kategori:Slaveskib|1683-3]]
[[kategori:Søfart til Dansk Vestindien|1683-1-20]]
[[kategori:Mytteri|1683-1-20]]
[[kategori:Mytteri|1683-1-20]]
[[kategori:Azorerne|1683-2]]
[[kategori:Azorerne|1683-2]]
[[Kategori:Gøteborgs skærgård|1683-3]]
 
[[Kategori:Bohuskysten|1683-3-30]]
[[Kategori:Skibsklokke]]
</noinclude>
</noinclude>

Nuværende version fra 11. dec. 2024, 12:56

Neptunus
Havmanden af Kbh.
Haderslev
1669-1683 (14)
3 m. 14 k.
Billedarkiv
JMarcussen
Sort Registrant
57.7716°N 11.6753°Ø 🧭

Orlogsfregatten Havmanden sendtes af dronning Charlotte Amalie i efteråret 1674 med Vestindisk-guineisk Kompagni på ekspedition til Dansk Vestindien, hvor den på hjemrejsen fik lækage og søgte nødhavn i Plymouth inden samme skib formentlig deltog i slaget ved Øland 1. juni 1676, men der kan måske være sket en forveksling med et andet skib Neptunus.

Vestindisk-guineisk Kompagni sendte i november 1682 igen Havmanden afsted fra København mod Sankt Thomas og denne gang tiltrådte hollænderen Jan Jansen Blom/Bloem som skipper med kort varsel.

Ombord var 200 personer, deraf 50 mand besætning, 120 straffefanger (heraf 20 kvinder) bevogtet af 15 officerer, samt 15 kolonister, deriblandt guvernør Jørgen Iversen med familie og overkøbmand Brockhorst. Derudover medbragtes 10.000 mursten og andre byggematerialer.

20. jan. 1683 Engelske Kanal[redigér | rediger kildetekst]

Den 18. november var skibet nået til Lindesnes og det var meningen efter at være nået til Vestindien, at skibet skulle have hentet slaver i Afrika, men efter en del modvind og sygdom var det kun nået til den Engelske Kanal og vand- og madrationerne var sat ned, da en gruppe vrede besætningsmedlemmer under ledelse af Jochum Gulliksen og Hans Bierman natten til 20. januar 1683 trængte ind i den sovende guvernørs kahyt og smed ham overbord. Samme skæbne overgik skipperen, overkøbmanden og 5 af officererne, samt guvernørens lille datter født ombord 30. november.

Efter mytteriet fortsattes til øen Flores i Azorerne, hvor de overlevende kolonister og straffefanger frigaves.

Med frisk drikkevand og forsyninger returneredes mod Irland, hvor mytteristerne ville have solgt skibet, men efter uenighed fortsattes i stedet mod København.

30. marts 1683 Risö ved Björkö på Bohuskysten[redigér | rediger kildetekst]

I Kattegat pressede stormvejr det ind mod Bohuskysten og Gøteborgs nordre skærgård, hvor det 30. marts 1683 forliste ved nordkysten af den ubeboede ø Risö nord for Björkö.

Et par dage senere lod rådmand Arvidsson i Marstrand skibet borde og arresterede 5 af mytteristerne. Efter nogen tid lod han også bjærgning af skibets værdier begynde.

Admiral Niels Juel ankom for med sit orlogsskib Havfruen at hente de overlevende og stille dem for retten i København, hvor de 9 mytterister fradømtes livet og ved Østerport 3. juli lagdes på hjul og stejle.

Vraget genfandtes i juli 1999 og blandt andet bjærgedes rester af en ituslået skibsklokke og ankeret, der lå et stykke vestfor.

Bog

Hentet fra "https://vragwiki.dk/w/index.php?title=Havmanden_1683_Björkö_på_Bohuskysten&oldid=230068"