Flydedok C 4. maj 1945 Påø: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
(Oprettede siden med "=== 4. maj 1945 Påø på Østlangeland === {{sk | navn=Flydedok C | hjem= | værft=Stettiner Oderwerke | år=1891-1945 | {{video|56pMiRUtgyg}} | liv=(1500) | død=(10)...")
 
m (Text replacement - "[https://" to "[//")
 
(6 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
=== 4. maj 1945 Påø på Østlangeland ===
{{sk
{{sk
| navn=Flydedok C
| navn=Flydedok C
Linje 12: Linje 11:
Den 1. maj 1945 om formiddagen sattes fangerne ombord på Flydedok C, som kl. 16 afgik under bugsering mod Flensborg efter slæbebåd C72S under ledelse af kaptajn Helwig fra Landes-Schützen Bataillon 251.
Den 1. maj 1945 om formiddagen sattes fangerne ombord på Flydedok C, som kl. 16 afgik under bugsering mod Flensborg efter slæbebåd C72S under ledelse af kaptajn Helwig fra Landes-Schützen Bataillon 251.


=== 3. maj 1945 [[Kiel Bugt]] ===
Ved indsejling til [[Kiel Bugt]] blev slæbebåden 3. maj angrebet af britiske [[De Havilland DH.98 Mosquito|Mosquito]]-jagerbombere, så trossen kappedes og slæbebåden landsattes ved [[Schwedeneck|Stohl]] på [[Jernved (Sydslesvig)|Jernved]]-halvøen mellem [[Egernførde Fjord]] og [[Kielerfjorden]].
Ved indsejling til [[Kiel Bugt]] blev slæbebåden 3. maj angrebet af britiske [[De Havilland DH.98 Mosquito|Mosquito]]-jagerbombere, så trossen kappedes og slæbebåden landsattes ved [[Schwedeneck|Stohl]] på [[Jernved (Sydslesvig)|Jernved]]-halvøen mellem [[Egernførde Fjord]] og [[Kielerfjorden]].


=== 4. maj 1945 [[Langelandsbælt]] ved [[Påø]] (Østlangeland) ===
Under angrebet gik flydedokken fri og optog en overlevende tysk marineofficer, fra et af de andre fartøjer, der var blevet sænket, men han begyndte med sin pistol at true fangerne og blev slået ihjel af en russisk fange og kastet overbord.
Under angrebet gik flydedokken fri og optog en overlevende tysk marineofficer, fra et af de andre fartøjer, der var blevet sænket, men han begyndte med sin pistol at true fangerne og blev slået ihjel af en russisk fange og kastet overbord.


Linje 30: Linje 31:
Franskmændene og belgierne rejste 30. maj til København og russerne hjemsendtes 17. august 1945.
Franskmændene og belgierne rejste 30. maj til København og russerne hjemsendtes 17. august 1945.
På [[Tranekær Kirke]]gård blev 2 af russerne begravet.
På [[Tranekær Kirke]]gård blev 2 af russerne begravet.
* [http://langelandsmuseum.com/shop/boeger/miraklet-ved-paaoe-ny-udgivelse-kommer-snart Miraklet ved Påø], af Peer Henrik Hansen (2020). ISBN 9788792619174


* http://thomasharder.dk/da/flydedokken-ved-pao-maj-1945-overskudskapitel-fra-de-uonskede-de-tyske-flygtninge-i-danmark-1945
* https://thomasharder.dk/da/flydedokken-ved-paaoe-maj-1945-overskudskapitel-fra-de-uoenskede-de-tyske-flygtninge-i-danmark-1945
* http://tv2fyn.dk/video/klip/web-miraklet-paa-paaoe-strand
* http://tv2fyn.dk/video/klip/web-miraklet-paa-paaoe-strand
* http://tv2fyn.dk/langeland/300-russere-i-baghaven
* http://tv2fyn.dk/langeland/300-russere-i-baghaven
Linje 38: Linje 38:
* http://faa.dk/artikel/endestationen-påø-det-var-meningen-de-skulle-drukne-alle-sammen
* http://faa.dk/artikel/endestationen-påø-det-var-meningen-de-skulle-drukne-alle-sammen


{{r|bog}}
* Miraklet ved Påø, af Peer Henrik Hansen (2020). ISBN 9788792619174 [//dkrus.dk/nydkrus/anmeldelser/DE%20SOVJETISKE%20KRIGSFANGER%20P%C3%85%20LANGELAND.pdf] [http://langelandsmuseum.com/shop/boeger/miraklet-ved-paaoe-ny-udgivelse-kommer-snart]
<noinclude>
<noinclude>
[[kategori:Flydedok]]
[[kategori:Flydedok]]
[[kategori:Skibsværft ved Oder (Stettin)]]
[[Kategori:Stettiner Oderwerke]]
[[kategori:Kiel Bugt| 1945-04-03]]
[[kategori:Kiel Bugt|1945-4-3]]
[[kategori:Bugsering| 1945-04-03]]
[[kategori:Bugsering|1945-4-3]]


[[kategori:Østersøen under 2. verdenskrig| 1945-04-05]]
[[kategori:Østersøen under 2. verdenskrig|1945-4-5]]
[[kategori:Langelandsbælt| 1945-04-05]]
[[kategori:Langelandsbælt|1945-4-5]]
[[kategori:Skib ramt ved allieret flyangreb| 1945-04-05]]
[[kategori:Skib ramt ved allieret flyangreb|1945-4-5]]
[[kategori:Påø| 1945-04-05]]
[[kategori:Påø|1945-4-5]]
</noinclude>
</noinclude>

Nuværende version fra 7. sep. 2024, 11:07

En gruppe af over 600 franske, enkelte belgiske og godt 800 sovjetiske krigsfanger fra den tyske gennemgangslejr Stalag II-D ved flyvestationen i Stargard i Bagpommern gik i februar 1945 til SassnitzRygen, hvor de natten til 7. marts oplevede byen blive sønderbombet af britiske bombefly.

Den 1. maj 1945 om formiddagen sattes fangerne ombord på Flydedok C, som kl. 16 afgik under bugsering mod Flensborg efter slæbebåd C72S under ledelse af kaptajn Helwig fra Landes-Schützen Bataillon 251.

3. maj 1945 Kiel Bugt[redigér | rediger kildetekst]

Ved indsejling til Kiel Bugt blev slæbebåden 3. maj angrebet af britiske Mosquito-jagerbombere, så trossen kappedes og slæbebåden landsattes ved StohlJernved-halvøen mellem Egernførde Fjord og Kielerfjorden.

4. maj 1945 Langelandsbælt ved Påø (Østlangeland)[redigér | rediger kildetekst]

Under angrebet gik flydedokken fri og optog en overlevende tysk marineofficer, fra et af de andre fartøjer, der var blevet sænket, men han begyndte med sin pistol at true fangerne og blev slået ihjel af en russisk fange og kastet overbord.

Flydedokken drev op i Langelandsbælt, hvor den 4. maj igen blev angrebet af et britisk fly, der kastede en bombe uden at ramme, men til gengæld dræbtes 3-4 fanger af en maskingeværsalve og en del andre såredes. I nærheden blev også 2 ankrede tyske passagerskibe angrebet, hvoraf det ene brød i brand og det andet sank med alle ombordværende.

Ved 16-tiden den 4. maj gik flydedokken på grund 150 meter fra kysten ved Påø strand i Lindelse sogn på Midtlangeland.

Inden 7-8 frivillige svømmere med et reb fik etableret forbindelse til land var flere fanger druknede i forsøg på at etablere en landgangsbro og et par russere blev grebet af panik da et fly passerede og de sprang i vandet og forsvandt.

Evakuering begyndte nu med en tømmerflåde, der kunne tage 4 passagerer og et par joller fra land, men indstilledes ved 22-tiden, da 600 var i land. Ud på natten fortsattes med flere joller og kl. 9 var alle i land. En enkelt af det tyske vagtmandskab var slået ihjel af russerne efter beskyldning for at have dræbt 2 krigsfanger i lejren.

Det tyske vagtmandskab begav sig til Rudkøbing, franskmændene indkvarteredes på Skovsgård og fra 7. maj på Humble realskole og russerne på Østergård og senere Rudkøbing kommuneskole.

Franskmændene og belgierne rejste 30. maj til København og russerne hjemsendtes 17. august 1945. På Tranekær Kirkegård blev 2 af russerne begravet.

Bog