Carolina 1885 Hansted: Forskelle mellem versioner
Ribewiki>Hp m (removed Category:Skib fra Sverige; added Category:Skib fra Skåne i Sverige using HotCat) |
HP (diskussion | bidrag) m (1 version importeret) |
(Ingen forskel)
|
Versionen fra 8. aug. 2021, 20:54
10. juni 1885 Carolina[redigér | rediger kildetekst]
Carolina af Lerhamn |
-1885 |
200 rt. 2 m. |
Skabelon:Gps |
♥ 8 |
Den skånske skonnert Carolina med skipper J.L. Fex var på vej fra Hartlepool til Helsingborg lastet med kul, men observeredes under nordvestenstorm 10. juni 1885 kl. 4.30 i vanskeligheder liggende østover norden for Hanstholm.
Redningsstationen varsledes og fra signalstationen signaleredes, at der måtte landsættes, hviket skete ved 7-tiden.
En raketline lagde sig hen over skibets stortop, hvor den ikke kunne nås, så i stedet udsattes redningsbåden, men efter ½ times roning måtte forsøget opgives. En 3. raket affyredes uden resultat, men da gjorde sømand Skooglund et dristigt forsøg på at få fat i linen i stortoppen og det lykkedes.
Det lykkedes derefter at bjærge hele den 8 mand besætning i land med redningsstolen, dog blev styrmanden meget forkommen, da han ved landingen haledes det meste af tiden under vandet. Han var en bror til skipperen og de var sønner af skibets tidligere fører.
Der afholdtes strandauktion 29. juni på Hansted strand over det ilandbjærgede inventar mm., ca. 80 tønder kul og vraget af skibet.
- I Dag er, i Følge Telegram til os, med en Storm af Nordvest indstrandet ved Hansted den svenske Skonnertbrig Karolina af Lerhamn, fra Hartlepool med Kul til Helsingborg - Thisted Amtstidende onsdag d. 10. juni 1885
- Ved Hansted er strandet Skonnertbriggen „Carolina“ af Høganæs Capitain Fex fra Hartlepool til Helsingborg med Kul - Berlingske Tidende 10. juni 1885
- Kl. 4½ Onsdag Morgen saas en svensk Skonnertbrig med Nationsflag liggende øst over - Nationaltidende 12. juni 1885
- Ombord i den her indstrandede svenske Skonnertbrig Carolina af Lerhamn staaer Rigningen endnu , men Skroget er medtaget i betydelig Grad ved at hugge i Stengrunden, ... - Thisted Amtsavis 12. juni 1885
- Strandings-Auktion - Thisted Amtstidende 19. juni 1885