Havmanden 1683 Björkö på Bohuskysten: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
m (HP flyttede siden Neptunus 1683 Gøteborg til Havmanden 1683 Gøteborg uden at efterlade en omdirigering)
mNo edit summary
Linje 1: Linje 1:
=== marts 1683 [[Havmanden]]/Neptunus ===
=== marts 1683 [[Havmanden]] ===
{{sk
{{sk
| før=[[Havmanden]]
| før=Neptunus
| navn=Neptunus
| navn=[[Havmanden]]
| hjem=[[København|Kbh.]]
| hjem=[[København|Kbh.]]
| værft=[[Haderslev]]
| værft=[[Haderslev]]
| år=1672-1683
| år=1669-1683
| sort=N
| sort=N
| bia=Arkiv-45/000015663.jpg.info
| bia=Arkiv-45/000015663.jpg.info
| jma=10171
| jma=10171
| ka=14 | m=3
| ka=14 | m=3
| {{g|+|14|57.7716|11.6753}}
}}
}}
Defensions-fregatten [[Havmanden]] blev februar 1674 overdraget til [[Vestindisk-guineisk Kompagni]], men deltog temmelig sikkert i [[w:sv:Slaget vid Ölands södra udde|søslaget ved Øland]] 1. juni 1676.
Orlogsfregatten [[Havmanden]] blev med bistand fra dronning [[Charlotte Amalie af Hessen-Kassel|Charlotte Amalie]] i efteråret 1674 udlånt til [[Vestindisk-guineisk Kompagni]] for at sejle til [[Dansk Vestindien]] og måtte på hjemrejsen på grund af lækage søge nødhavn i [[Plymouth]] inden den blandt andet deltog i [[slaget ved Øland]] 1. juni 1676, men der kan måske være sket en forveksling med et andet skib Neptunus.


I 1682 omdøbtes skibet fra [[Havmanden]] til Neptunus (eller omvendt) og afsejlede sidst på året for [[Vestindisk-guineisk Kompagni]] mod [[Sankt Thomas]] lastet med byggematerialer, såsom mursten og slibesten, og medbragte den nyudnævnte guvernør Jørgen Iversen med familie (15 kolonister), og 120 straffefanger bevogtet af 15 officerer. Besætningen var på 50 mand.  
Havmanden kom 1682 igen i [[Vestindisk-guineisk Kompagni]]s tjeneste og var med skipper Jan Jansen Blom/Bloem 6. november klar til afrejse fra København mod [[Sankt Thomas]] med 200 ombordværende, deraf 50 mand besætning, 120 straffefanger (heraf 20 kvinder) bevogtet af 15 officerer, samt 15 kolonister, deriblandt guvernør Jørgen Iversen med familie og overkøbmand Brockhorst.
Derudover medbragtes 10.000 mursten og andre byggematerialer.


Efter en del modvind og sygdom var skibet nået til den [[Engelske Kanal]], da der der 20. januar 1683 udbrød [[mytteri]], som endte med at kaptajnen, 5 af officererne og guvernør Iversen, samt liget af hans ved fødslen ombord afdøde datter, kastedes i søen.
Den 18. november var skibet nået til [[Lindesnes fyr|Lindesnes]] og i Nordsøen fødte guvernørens hustru 30. november en datter, men da det efter en del modvind og sygdom var nået til den [[Engelske Kanal]], opstod der natten til 20. januar 1683 [[mytteri]], der begyndte med at 2 mænd trængte ind i guvernørens kahyt og smed ham overbord.
Det samme skete for skipperen, overkøbmanden, 5 af officererne og den den lille baby, som vistnok allerede var død få dage efter fødslen.


Rejsen fortsatte med mytteristerne til øen [[Flores (Azorerne)|Flores]] i [[Azorerne]], hvor de overlevende kolonister og straffefanger frigaves.
Rejsen fortsatte med mytteristerne til øen [[Flores (Azorerne)|Flores]] i [[Azorerne]], hvor de overlevende kolonister og straffefanger frigaves.
Linje 27: Linje 30:
Admiral [[Niels Juel]] ankom for med sit orlogsskib Havfruen at hente de overlevende og stille dem for retten i København, hvor de fradømtes livet ved halshugning ved Østerport med [[w:hjul og stejle|hjul og stejle]].
Admiral [[Niels Juel]] ankom for med sit orlogsskib Havfruen at hente de overlevende og stille dem for retten i København, hvor de fradømtes livet ved halshugning ved Østerport med [[w:hjul og stejle|hjul og stejle]].


Forvirringen om navngivningen af skibet skyldes formentlig misforståelse omkring det svenske skib [[Neptunus (1674)|Neptunus]], som danskerne erobrede under [[slaget ved Øland]], der forveksles.
Vraget genfandtes i juli 1999 og blandt andet skibsklokken er bjærget.


* http://bohuslansmuseum.se/wp-content/uploads/2016/11/BM_Rapport_2003-29.pdf
* http://kringla.nu/kringla/objekt?referens=raa/fmi/18000000068243
* http://kringla.nu/kringla/objekt?referens=raa/fmi/18000000068243
* http://videnskab.dk/kultur-samfund/danske-straffefanger-spaendte-ben-for-koloniplaner-i-vestindien
* http://videnskab.dk/kultur-samfund/danske-straffefanger-spaendte-ben-for-koloniplaner-i-vestindien
Linje 34: Linje 38:


{{r|bog}}
{{r|bog}}
* [//marinehist.dk/orlogsbib/L/lykow-histefterret.pdf Samling af Historiske Efterretninger om Danske Søe-Officerer], af [[Johan Henrik Lützow|J.H. Lützow]] (1788) [//kb.dk/e-mat/dod/130020578212.pdf]
* [http://bohuslansmuseum.se/wp-content/uploads/2016/11/BM_Rapport_2003-29.pdf Havmanden - ett danskt 1600-talsfartyg] - Bohusläns Museum (2003)
* [http://bohuslansmuseum.se/wp-content/uploads/2016/11/BM_Rapport_2003-29.pdf Havmanden - ett danskt 1600-talsfartyg] - Bohusläns Museum (2003)
* [//books.google.dk/books?id=KEdjDwAAQBAJ&pg=PT293&dq=havmanden+1683#v=onepage&q=havmanden%201683 Faith] af Mich Vraa (2018). ISBN 9788711905814
* [//books.google.dk/books?id=KEdjDwAAQBAJ&pg=PT293&dq=havmanden+1683#v=onepage&q=havmanden%201683 Faith] af Mich Vraa (2018). ISBN 9788711905814
Linje 45: Linje 50:
[[kategori:Azorerne|1683-2]]
[[kategori:Azorerne|1683-2]]
[[Kategori:Gøteborgs skærgård|1683-3]]
[[Kategori:Gøteborgs skærgård|1683-3]]
[[Kategori:Skibsklokke]]
[[Kategori:Uregistreret i wm]]
[[Kategori:Uregistreret i wm]]
</noinclude>
</noinclude>

Versionen fra 10. dec. 2024, 02:17

marts 1683 Havmanden[redigér | rediger kildetekst]

Neptunus
Havmanden af Kbh.
Haderslev
1669-1683 (14)
3 m. 14 k.
Billedarkiv
JMarcussen
Sort Registrant
57.7716°N 11.6753°Ø 🧭

Orlogsfregatten Havmanden blev med bistand fra dronning Charlotte Amalie i efteråret 1674 udlånt til Vestindisk-guineisk Kompagni for at sejle til Dansk Vestindien og måtte på hjemrejsen på grund af lækage søge nødhavn i Plymouth inden den blandt andet deltog i slaget ved Øland 1. juni 1676, men der kan måske være sket en forveksling med et andet skib Neptunus.

Havmanden kom 1682 igen i Vestindisk-guineisk Kompagnis tjeneste og var med skipper Jan Jansen Blom/Bloem 6. november klar til afrejse fra København mod Sankt Thomas med 200 ombordværende, deraf 50 mand besætning, 120 straffefanger (heraf 20 kvinder) bevogtet af 15 officerer, samt 15 kolonister, deriblandt guvernør Jørgen Iversen med familie og overkøbmand Brockhorst. Derudover medbragtes 10.000 mursten og andre byggematerialer.

Den 18. november var skibet nået til Lindesnes og i Nordsøen fødte guvernørens hustru 30. november en datter, men da det efter en del modvind og sygdom var nået til den Engelske Kanal, opstod der natten til 20. januar 1683 mytteri, der begyndte med at 2 mænd trængte ind i guvernørens kahyt og smed ham overbord. Det samme skete for skipperen, overkøbmanden, 5 af officererne og den den lille baby, som vistnok allerede var død få dage efter fødslen.

Rejsen fortsatte med mytteristerne til øen Flores i Azorerne, hvor de overlevende kolonister og straffefanger frigaves.

Med frisk drikkevand og forsyninger returneredes mod Irland, hvor mytteristerne ville have solgt skibet, men efter uenighed fortsattes i stedet mod København.

Men da skibet i slutningen af marts 1683 var nået til Kattegat pressede stormvejr skibet ind mod den svenske kyst, hvor det under indsejling i Gøteborgs skærgård forliste på Risö ved Öckerö.

Et par dage senere lod rådmand Arvidsson i Marstrand skibet borde og arresterede 5 af mytteristerne. Efter nogen tid lod han også bjærgning af skibets værdier begynde.

Admiral Niels Juel ankom for med sit orlogsskib Havfruen at hente de overlevende og stille dem for retten i København, hvor de fradømtes livet ved halshugning ved Østerport med hjul og stejle.

Vraget genfandtes i juli 1999 og blandt andet skibsklokken er bjærget.

Bog

Hentet fra "https://vragwiki.dk/w/index.php?title=Havmanden_1683_Björkö_på_Bohuskysten&oldid=229992"