Bornholm 1782 Newport i Nordvestirland: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
(Oprettede siden med "=== 11. okt. 1780 Guadeloupe === {{sk | navn=Bornholm | hjem=Kbh. | værft=Gerner, Nyholm | år=1774-1782-1814 | alder=8 | l=467 | ka=36 | m=3 | jma=7240 | sort=B }} Orlogsfregatten Bornholm med kaptajn Peter Schiønning sejlede 1780 via Algier for at aflevere gaver, videre til Dansk Vestindien, hvor den efter at have eskorteret en konvoj...")
 
mNo edit summary
Linje 42: Linje 42:
{{r|tid}}
{{r|tid}}
* [//marinehist.dk/TFS/Heleaarg/1845-TfS.pdf Rapport til Admiralitets-Collegiet fra Chefen for den danske Fregat Bornholm, fortøiet i Havnen ved New-Port-Prat i Irland], af Mathias Bille, {{tid|søv|1845, s. 275-295}}
* [//marinehist.dk/TFS/Heleaarg/1845-TfS.pdf Rapport til Admiralitets-Collegiet fra Chefen for den danske Fregat Bornholm, fortøiet i Havnen ved New-Port-Prat i Irland], af Mathias Bille, {{tid|søv|1845, s. 275-295}}
* [http://www.marinehist.dk/TFS/Heleaarg/1939-TfS.pdf ] , {{tid|søv|1939}}
* [//marinehist.dk/TFS/Heleaarg/1968-TFS.pdf Fregatten Bornholms »Fatale Rejse« Vestindien 1781-1782], af N.T. Michaelsen, {{tid|søv|1968-69}} [//marinehist.dk/TFS/Heleaarg/1969-TFS.pdf]
* [//marinehist.dk/TFS/Heleaarg/1968-TFS.pdf Fregatten Bornholms »Fatale Rejse« Vestindien 1781-1782], af N.T. Michaelsen, {{tid|søv|1968-69}} [//marinehist.dk/TFS/Heleaarg/1969-TFS.pdf]
* [//marinehist.dk/orlogsbib/Maritimk/Maritimk13.pdf Orlogsfregatten »Bornholm«s konvojrejse til Vestindien 1780-1781], af Erik Gøbel, {{tid|marko|13/1989}}
* [//marinehist.dk/orlogsbib/Maritimk/Maritimk13.pdf Orlogsfregatten »Bornholm«s konvojrejse til Vestindien 1780-1781], af Erik Gøbel, {{tid|marko|13/1989}}

Versionen fra 12. nov. 2024, 19:02

11. okt. 1780 Guadeloupe[redigér | rediger kildetekst]

Orlogsfregatten Bornholm med kaptajn Peter Schiønning sejlede 1780 via Algier for at aflevere gaver, videre til Dansk Vestindien, hvor den efter at have eskorteret en konvoj til Guadeloupe 11. oktober udsattes for en orkan, som den slap igennem ved at kappe 2 ankre og drive til søs, hvorimod det gik handelsskibene ilde og kun 2 kom med tilbage.

29. dec. 1780 Saba[redigér | rediger kildetekst]

På næste konvojeskorte på vej tilbage fra Guadeloupe antastedes skibet 28. december mellem Guadeloupe og Montserrat af en engelsk orlogsfregat med 26 kanoner, der forlangte visitation, men blev jaget væk.

Næste morgen kom englænderen tilbage med 2 skibe, der senere viste sig at være kapere og lidt sydvest for øen Saba kom det til skudveksling, hvorefter den sygdomsplagede og underbemandede danske fregat måtte stryge, så alle handelsskibene blev opbragte og ført til Saint Kitts, hvorimod Bornholm fik frit lejde til Sankt Thomas.

Hjemvendt til København 17. maj 1781 var 70 af mandskabet efterhånden døde af sygdom og Schiøning sattes i arrest på Holmen, hvorefter han kasseredes som uværdig til kongens tjeneste.

I 1781 ramtes fregatten af flere uheld, idet den ved Kullen kolliderede med fregatten Grev Schack Ratlov og dens den barkasse kæntrede på Københavns Red.

20. jan. 1782 Newport i Nordvestirland[redigér | rediger kildetekst]

Under ledelse af Mathias Bille afsejledes 15. december 1781 fra København mod Dansk Vestindien i en konvoj, som efter få dage splittedes under storm i Nordsøen og Bornholm drev næsten op til Færøerne.

Stormen vedblev i ugevis og 11. januar knækkede bovsprydet, så forrigningen styrtede agterover med 5 mand i mærset, så en mand døde og en anden blev hårdt såret. Rigningen tog stor skade, men dagen efter lykkedes det at rejse en nødmast.

De 16. januar strømmede vand ind på underste batteridæk, så folkene troede deres sidste time var kommet. Kanoner kastedes overbord og dagen efter nåede man Irlands nordvestkyst, hvor det lykkedes at manøvrere ind i en bugt og kaste anker.

Den 18. januar kom 2 lokale fiskere ombord, som beordredes at lodse skibet til nærmeste havn og det lykkedes således 20. januar at nå ind til Newport Prat.

Af den ca. 200 mand besætning bragtes 70 i land, syge af strabadserne og overanstrengelse og kort efter var 130 mand syge.

Således døde chefen Mathias Bille 17. marts af nervefeber (tyfus) og næstkommanderende H.C. Sneedorff tog over. Chefens søn den senere kontreadmiral Michael Bille var i øvrigt med ombord.

Den 15. juli var skibet sat så meget i stand, at det kunne returnere til København, hvortil det ankom 9. august.

Fregatten Bornholm blev 1797 nedrigget til pram. Prammen var 1809 indrettet til kvarter- og kogeanstalt for roflotillens mandskab og blev 1814 ophugget.

Tidsskrift