Mars okt. 1807 Flakfortet: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
mNo edit summary
 
(7 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
=== okt. 1807 Mars ===
=== Mars ===
{{sk
{{sk
| navn=Mars
| navn=Mars
| værft=[[Henrik Gerner (skibskonstruktør)|Gerner]], [[Asiatisk Plads|Asiatisk P.]]
| værft=[[Henrik Gerner (skibskonstruktør)|Gerner]], [[Asiatisk Plads|Asiatisk P.]]
| år=1789-1807
| år=1789-1807
| kap=Cornelius Wleugel
| ka=64 | l=1016
| ka=64 | l=1016
| jma=9687
| jma=9687
Linje 10: Linje 11:
| three=770
| three=770
| pri=Mars
| pri=Mars
| {{g|s|11|55|42|45|12|43|50}}
| {{g|-|11|55|42|45|12|43|50}}
}}
}}
[[Linjeskib]]et Mars blev efter design af [[Henrik Gerner (skibskonstruktør)|H. Gerner]] bygget på [[Asiatisk Plads]], søsat 1784, udrustet med 64 kanoner, normeret til 559 mand besætning og 1789 afleveret til [[Flåden]].
[[Linjeskib]]et Mars blev 1784 søsat på [[Asiatisk Plads]] og 1789 afleveret til [[Flåden]] normeret til 64 kanoner og 559 mand besætning.


Under [[slaget på Reden]] 1801 hørte skibet til [[Olfert Fischer]]s styrker, men lå i indsejlingen til [[Københavns Havn]] og kom ikke i kamp.
Under [[slaget på Reden]] 1801 hørte det til [[Olfert Fischer]]s styrker og lå i indsejlingen til [[Københavns Havn]], så det ikke kom i kamp.


Med kaptajn Cornelius Wleugel som chef blev skibet under [[Københavns bombardement]] 23. august 1807 beskudt af en engelsk flotille på 15 bombarderskibe indtil danske kanonbåde kom frem og tvang dem tilbage. Igen 31. august ramtes det 2 gange af gloende kugler fra et engelsk batteri ved Svanemøllen.
Med kaptajn Cornelius Wleugel som chef blev det 23. august 1807 beskudt af en engelsk flotille på 15 bombarderskibe indtil danske kanonbåde kom frem og tvang dem tilbage. Igen 31. august ramtes det 2 gange af gloende kugler fra et engelsk batteri ved Svanemøllen.


Den 7. september udleveredes skibet til briterne, der erklærede det ubrugeligt og i oktober 1807 grundsattes det på nordvestenden af [[Saltholm]] Flak og blev afbrændt XII.
==== okt. 1807 [[Saltholm]] Flak ([[Flakfortet]]) ====
Efter [[Københavns bombardement]] udleveredes skibet 7. september til briterne, der erklærede det ubrugeligt og i oktober 1807 grundsatte og afbrændte det på nordvestenden af [[Saltholm]] Flak.


Kaptajn Jens Petersen og en matros sendtes i landprison i [[Reading]].
Kaptajn Jens Petersen og en matros sendtes i landprison i [[Reading]].


Vraget blev muligvis påsejlet i 1810 og er 1850 omtalt i Den Danske Lods som afmærket.
Det såkaldte vrag XII blev muligvis påsejlet i 1810 og omtaltes 1850 i Den Danske Lods.


I foråret 1921 meldte nogle fiskere, at de nord for [[Flakfortet]] med deres garn havde fået hold i nogle vragrester, der ikke var afmærkede på søkortet.
I foråret 1921 meldte nogle fiskere, at de nord for [[Flakfortet]] med deres garn havde fået hold i nogle vragrester, der ikke var afmærkede på søkortet. Efter ministeriets ordre opfiskede [[inspektionsskibet Absalon]] i juli 1921 rester af et gammel træskib, samt en 12-pundig støbejernskanon af typen finbanker og en del kanonkugler, der tydeligvis stammede fra et orlogsskib, som havde været i kamp.
Efter ministeriets ordre opfiskede inspektionsskibet Absalon i juli 1921 rester af et gammel træskib, samt en 12-pundig støbejernskanon af typen finbanker og en del kanonkugler, der tydeligvis stammede fra et orlogsskib, som havde været i kamp.


Der konkluderedes da, at det måtte være Mars.
Der konkluderedes, at vraget var Mars, men i 1974 hævdedes det at være ''[[Charlotte Amalie april 1801 Øresund øst for Saltholm|Charlotte Amalie]]'' fra [[slaget på Reden]], hvilket afvistes af [[Nationalmuseet]] i 2003 efter fund af et vrag øst for [[Saltholm]], der må være dette skib.
En senere fremført kritik baseret på blandt andet findestedet synes at være urigtig. Se også Charlotte Amalia fra 1801.
<noinclude>
<noinclude>
{{r|tid}}
{{r|tid}}

Nuværende version fra 8. nov. 2024, 22:40

Mars[redigér | rediger kildetekst]

Linjeskibet Mars blev 1784 søsat på Asiatisk Plads og 1789 afleveret til Flåden normeret til 64 kanoner og 559 mand besætning.

Under slaget på Reden 1801 hørte det til Olfert Fischers styrker og lå i indsejlingen til Københavns Havn, så det ikke kom i kamp.

Med kaptajn Cornelius Wleugel som chef blev det 23. august 1807 beskudt af en engelsk flotille på 15 bombarderskibe indtil danske kanonbåde kom frem og tvang dem tilbage. Igen 31. august ramtes det 2 gange af gloende kugler fra et engelsk batteri ved Svanemøllen.

okt. 1807 Saltholm Flak (Flakfortet)[redigér | rediger kildetekst]

Efter Københavns bombardement udleveredes skibet 7. september til briterne, der erklærede det ubrugeligt og i oktober 1807 grundsatte og afbrændte det på nordvestenden af Saltholm Flak.

Kaptajn Jens Petersen og en matros sendtes i landprison i Reading.

Det såkaldte vrag XII blev muligvis påsejlet i 1810 og omtaltes 1850 i Den Danske Lods.

I foråret 1921 meldte nogle fiskere, at de nord for Flakfortet med deres garn havde fået hold i nogle vragrester, der ikke var afmærkede på søkortet. Efter ministeriets ordre opfiskede inspektionsskibet Absalon i juli 1921 rester af et gammel træskib, samt en 12-pundig støbejernskanon af typen finbanker og en del kanonkugler, der tydeligvis stammede fra et orlogsskib, som havde været i kamp.

Der konkluderedes, at vraget var Mars, men i 1974 hævdedes det at være Charlotte Amalie fra slaget på Reden, hvilket afvistes af Nationalmuseet i 2003 efter fund af et vrag øst for Saltholm, der må være dette skib.

Tidsskrift