Mars okt. 1807 Flakfortet: Forskelle mellem versioner
HP (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
HP (diskussion | bidrag) m (→okt. 1807 Mars) |
||
| Linje 19: | Linje 19: | ||
Med kaptajn Cornelius Wleugel som chef blev skibet under [[Københavns bombardement]] 23. august 1807 beskudt af en engelsk flotille på 15 bombarderskibe indtil danske kanonbåde kom frem og tvang dem tilbage. Igen 31. august ramtes det 2 gange af gloende kugler fra et engelsk batteri ved Svanemøllen. | Med kaptajn Cornelius Wleugel som chef blev skibet under [[Københavns bombardement]] 23. august 1807 beskudt af en engelsk flotille på 15 bombarderskibe indtil danske kanonbåde kom frem og tvang dem tilbage. Igen 31. august ramtes det 2 gange af gloende kugler fra et engelsk batteri ved Svanemøllen. | ||
Den 7. september udleveredes skibet til briterne, der erklærede det ubrugeligt og i oktober 1807 | Den 7. september udleveredes skibet til briterne, der erklærede det ubrugeligt og i oktober 1807 grundsatte og afbrændte det på nordvestenden af [[Saltholm]] Flak. | ||
Kaptajn Jens Petersen og en matros sendtes i landprison i [[Reading]]. | Kaptajn Jens Petersen og en matros sendtes i landprison i [[Reading]]. | ||
Det på kort afmærkede vrag XII blev muligvis påsejlet i 1810 og omtaltes 1850 i Den Danske Lods. | |||
I foråret 1921 meldte nogle fiskere, at de nord for [[Flakfortet]] med deres garn havde fået hold i nogle vragrester, der ikke var afmærkede på søkortet. Efter ministeriets ordre opfiskede [[inspektionsskibet Absalon]] i juli 1921 rester af et gammel træskib, samt en 12-pundig støbejernskanon af typen finbanker og en del kanonkugler, der tydeligvis stammede fra et orlogsskib, som havde været i kamp. | |||
Der konkluderedes, at vraget var Mars, men i 1974 hævdedes det at være ''[[Charlotte Amalie april 1801 Øresund øst for Saltholm|Charlotte Amalie]]'' fra [[slaget på Reden]], hvilket afvistes af [[Nationalmuseet]] i 2003 efter fund af et vrag øst for [[Saltholm]], der må være dette skib. | |||
<noinclude> | <noinclude> | ||
{{r|tid}} | {{r|tid}} | ||
Versionen fra 8. nov. 2024, 21:34
okt. 1807 Mars[redigér | rediger kildetekst]
| Mars |
| Gerner, Asiatisk P. |
| 1789-1807 (18) |
| Cornelius Wleugel |
| 1016 læst 64 k. |
| JMarcussen |
| Orlogsbasen |
| Sort Registrant |
| Three Decks |
| 55°42'45"N 12°43'50"Ø 🥽 |
| ⛓ |
Linjeskibet Mars blev efter design af H. Gerner bygget på Asiatisk Plads, søsat 1784, udrustet med 64 kanoner, normeret til 559 mand besætning og 1789 afleveret til Flåden.
Under slaget på Reden 1801 hørte skibet til Olfert Fischers styrker, men lå i indsejlingen til Københavns Havn og kom ikke i kamp.
Med kaptajn Cornelius Wleugel som chef blev skibet under Københavns bombardement 23. august 1807 beskudt af en engelsk flotille på 15 bombarderskibe indtil danske kanonbåde kom frem og tvang dem tilbage. Igen 31. august ramtes det 2 gange af gloende kugler fra et engelsk batteri ved Svanemøllen.
Den 7. september udleveredes skibet til briterne, der erklærede det ubrugeligt og i oktober 1807 grundsatte og afbrændte det på nordvestenden af Saltholm Flak.
Kaptajn Jens Petersen og en matros sendtes i landprison i Reading.
Det på kort afmærkede vrag XII blev muligvis påsejlet i 1810 og omtaltes 1850 i Den Danske Lods.
I foråret 1921 meldte nogle fiskere, at de nord for Flakfortet med deres garn havde fået hold i nogle vragrester, der ikke var afmærkede på søkortet. Efter ministeriets ordre opfiskede inspektionsskibet Absalon i juli 1921 rester af et gammel træskib, samt en 12-pundig støbejernskanon af typen finbanker og en del kanonkugler, der tydeligvis stammede fra et orlogsskib, som havde været i kamp.
Der konkluderedes, at vraget var Mars, men i 1974 hævdedes det at være Charlotte Amalie fra slaget på Reden, hvilket afvistes af Nationalmuseet i 2003 efter fund af et vrag øst for Saltholm, der må være dette skib.
- En Veteran fra 1801 og 1807, af T.A. Topsøe-Jensen Tidsskrift for Søvæsen 1921
- Vragene i Øresund af danske krigsskibe fra 1801 og 1807, af Hansen & Bjerg Marinehistorisk Tidsskrift 1974
- Flådens ran 1807, af Hans Chr. Bjerg, Marinehistorisk Tidsskrift 1982-2