Lilloise 1833 Danmarksstrædet: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
No edit summary
mNo edit summary
(3 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 5: Linje 5:
Plaque Jules de Blosseville.jpg|Mindetavle i [[Rouen]] på [[commons:Category:Jules de Blosseville|commons]]
Plaque Jules de Blosseville.jpg|Mindetavle i [[Rouen]] på [[commons:Category:Jules de Blosseville|commons]]
</gallery>
</gallery>
=== aug. 1833 La Lilloise ===
=== aug. 1833 Lilloise ===
{{sk
{{sk
| navn=La Lilloise
| navn=La Lilloise
Linje 15: Linje 15:
| død=80
| død=80
}}
}}
Den franske opdagelsesrejsende [[Jules de Blosseville]] deltog 1822-25 på [[Louis Isidore Duperrey|L.I. Duperrey]]s sydhavsekspedition med korvetten [[French ship Astrolabe (1811)|Cochille]] og takkede nej til en ny tur under ledelse af [[Jules Dumont d'Urville]] med samme skib omdøbt Astrolabe.
Den unge franske opdagelsesrejsende [[Jules de Blosseville]] deltog 1822-25 på [[Louis Isidore Duperrey|L.I. Duperrey]]s sydhavsekspedition med korvetten [[French ship Astrolabe (1811)|Cochille]] og takkede nej til en ny tur under ledelse af [[Jules Dumont d'Urville|J.D. d'Urville]] med samme skib omdøbt Astrolabe.


Som kaptajn på den franske orlogs[[brig]] La Lilloise afsejlede Blosseville 1. juni 1833 fra vestfranske [[Île-d'Aix]] til Nordisland og derfra 23. juli videre mod [[Danmarksstrædet]] og Østgrønland for at foretage hydrografiske undersøgelser.
Som kaptajn på den franske orlogs[[brig]] La Lilloise afsejlede Blosseville 1. juni 1833 fra vestfranske [[Île-d'Aix]] til Nordisland og derfra 23. juli videre mod [[Danmarksstrædet]] og Østgrønland for at foretage hydrografiske undersøgelser.
Linje 28: Linje 28:
Blosseville skrev 5. august også et brev til sin bror i [[Rouen]] og forklarede at han ikke måtte gå på kompromis med skibets sikkerhed mod de store isflager, men var klar til atter at sætte sejl mod Østgrønland.
Blosseville skrev 5. august også et brev til sin bror i [[Rouen]] og forklarede at han ikke måtte gå på kompromis med skibets sikkerhed mod de store isflager, men var klar til atter at sætte sejl mod Østgrønland.


Skibet forsvandt imidlertid med sin 80 mand besætning og trods udlovning af en dusør på 100.000 Francs var 3 eftersøgningsekspeditioner 1834-36 med skibene La Bordelaise og La Recherche resultatløse.
Skibet forsvandt imidlertid med sin 80 mand besætning og trods udlovning af en belønning på 100.000 francs var 3 eftersøgningsekspeditioner 1834-36 med skibene La Bordelaise og La Recherche resultatløse.
Tragedien er nævnt i flere af [[Jules Verne]]s romaner.
Tragedien er nævnt i flere af [[Jules Verne]]s romaner.
[//tidsskrift.dk/geografisktidsskrift/article/view/48890/62232]
[//tidsskrift.dk/geografisktidsskrift/article/view/48890/62232]

Versionen fra 13. jul. 2024, 22:39

aug. 1833 Lilloise[redigér | rediger kildetekst]

Den unge franske opdagelsesrejsende Jules de Blosseville deltog 1822-25 på L.I. Duperreys sydhavsekspedition med korvetten Cochille og takkede nej til en ny tur under ledelse af J.D. d'Urville med samme skib omdøbt Astrolabe.

Som kaptajn på den franske orlogsbrig La Lilloise afsejlede Blosseville 1. juni 1833 fra vestfranske Île-d'Aix til Nordisland og derfra 23. juli videre mod Danmarksstrædet og Østgrønland for at foretage hydrografiske undersøgelser.

Den 27. juli standsedes La Lilloise af dårligt vejr og pakisen, men 29. juli øjendes de skarpe konturer af ukendt grønlandsk kyst omkring 69° nord (syd for Scoresbysund). Skibet blev ved iskanten med opskåret net under bovsprydet, der truede med at knække, hvorfor der dagen efter besluttedes at returnere til Nordøstisland.

Efter besøg hos fiskere i Langanes ankom skibet 2. august til Vopnafjörður, hvor der repareredes og imens afsendte Blosseville 4. august rapport til sin minister med en skitse af det opdagede land, der navngaves de nutidige navne Rigny Bjerg, d'Aunay Bugt og Blossevillekysten. [1] [2]

Blosseville skrev 5. august også et brev til sin bror i Rouen og forklarede at han ikke måtte gå på kompromis med skibets sikkerhed mod de store isflager, men var klar til atter at sætte sejl mod Østgrønland.

Skibet forsvandt imidlertid med sin 80 mand besætning og trods udlovning af en belønning på 100.000 francs var 3 eftersøgningsekspeditioner 1834-36 med skibene La Bordelaise og La Recherche resultatløse. Tragedien er nævnt i flere af Jules Vernes romaner. [3] [4] [5] [6]

Bog