Redigerer Havmanden 1683 Björkö på Bohuskysten

=== marts 1683 [[Havmanden]] ===
{{sk
| før=Neptunus
| navn=[[Havmanden]]
| hjem=[[København|Kbh.]]
| værft=[[Haderslev]]
| år=1669-1683
| sort=N
| bia=Arkiv-45/000015663.jpg.info
| jma=10171
| ka=14 | m=3
| {{g|+|14|57.7716|11.6753}}
}}
Orlogsfregatten [[Havmanden]] sendtes af dronning [[Charlotte Amalie af Hessen-Kassel|Charlotte Amalie]] i efteråret 1674 med [[Vestindisk-guineisk Kompagni]] på ekspedition til [[Dansk Vestindien]], hvor den på hjemrejsen fik lækage søgte nødhavn i [[Plymouth]] inden samme skib formentlig deltog i [[slaget ved Øland]] 1. juni 1676, men der kan måske være sket en forveksling med et andet skib Neptunus.

[[Vestindisk-guineisk Kompagni]] sendte i november 1682 igen Havmanden afsted fra København mod [[Sankt Thomas]] og denne gang tiltrådte hollænderen Jan Jansen Blom/Bloem som skipper med kort varsel.
Ombord var 200 personer, deraf 50 mand besætning, 120 straffefanger (heraf 20 kvinder) bevogtet af 15 officerer, samt 15 kolonister, deriblandt guvernør Jørgen Iversen med familie og overkøbmand Brockhorst.
Derudover medbragtes 10.000 mursten og andre byggematerialer.

Den 18. november var skibet nået til [[Lindesnes fyr|Lindesnes]] og det var meningen at være nået til Vestindien, skibet skulle have hentet slaver i Afrika, men efter en del modvind og sygdom var det kun nået til den [[Engelske Kanal]] og vand- og madrationerne var sat ned, da en gruppe vrede besætningsmedlemmer under ledelse af Jochum Gulliksen og Hans Bierman natten til 20. januar 1683 trængte ind i den sovende guvernørs kahyt og smed ham overbord.
Samme skæbne overgik skipperen, overkøbmanden og 5 af officererne, samt guvernørens lille datter født ombord 30. november.

Efter [[mytteri]]et fortsattes til øen [[Flores (Azorerne)|Flores]] i [[Azorerne]], hvor de overlevende kolonister og straffefanger frigaves.

Med frisk drikkevand og forsyninger returneredes mod [[Irland]], hvor mytteristerne ville have solgt skibet, men efter uenighed fortsattes i stedet mod København.
I [[Kattegat]] pressede stormvejr det ind mod [[Bohuskysten]] og Gøteborgs nordre skærgård, hvor det 30. marts 1683 forliste ved nordkysten af den ubeboede ø Risö nord for [[Björkö (Öckerö)|Björkö]].

Et par dage senere lod rådmand Arvidsson i [[Marstrand]] skibet borde og arresterede 5 af mytteristerne. Efter nogen tid lod han også bjærgning af skibets værdier begynde.

Admiral [[Niels Juel]] ankom for med sit orlogsskib Havfruen at hente de overlevende og stille dem for retten i København, hvor de fradømtes livet ved halshugning ved Østerport med [[hjul og stejle]].

Vraget genfandtes i juli 1999 og blandt andet bjærgedes rester af en ituslået [[skibsklokke]] og ankeret, der lå et stykke vestfor.

* http://kringla.nu/kringla/objekt?referens=raa/fmi/18000000068243
* http://videnskab.dk/kultur-samfund/danske-straffefanger-spaendte-ben-for-koloniplaner-i-vestindien

{{r|bog}}
* [//marinehist.dk/orlogsbib/L/lykow-histefterret.pdf Samling af Historiske Efterretninger om Danske Søe-Officerer], af [[Johan Henrik Lützow|J.H. Lützow]] (1788) [//kb.dk/e-mat/dod/130020578212.pdf]
* [//bohuslansmuseum.se/wp-content/uploads/2016/11/BM_Rapport_2003-29.pdf Havmanden - ett danskt 1600-talsfartyg] - Bohusläns Museum (2003)
* [//books.google.dk/books?id=KEdjDwAAQBAJ&pg=PT293&dq=havmanden+1683#v=onepage&q=havmanden%201683 Faith] af Mich Vraa (2018). ISBN 9788711905814

<noinclude>
[[Kategori:Fregat]]
[[Kategori:Skibsværft i Haderslev]]
[[Kategori:Vestindisk-guineisk Kompagni]]
[[Kategori:Slaveskib|1683-3]]
[[kategori:Mytteri|1683-1-20]]
[[kategori:Azorerne|1683-2]]

[[Kategori:Bohuskysten|1683-3-30]]
[[Kategori:Gøteborgs skærgård|1683-3-30]]
[[Kategori:Skibsklokke]]
[[Kategori:Uregistreret i wm]]
</noinclude>