Redigerer Skibsforlis under Nordiske Syvårskrig

* [//marinehist.dk/orlogsbib/v/Vaupel-7aar.pdf Den Nordiske Syvaarskrig 1563-1570], af [[Otto Vaupell]] (1891)

==== 30. maj 1563 [[Slaget ved Bornholm 1563|Slaget ved Bornholm]] ====
[[«Herkules» (1556)|Herkules]], Hektor og Hjorten erobredes af svenskerne under det såkaldte bryllupsslag 30. maj 1563 ud for Rønne på Bornholm, hvilket startede 7-årskrigen.

De knapt færdigbyggede svenske skibe [[«Krabaten»|Krabaten]] og [[«Svenske Jomfru»|Svenske Jomfru]] erobredes 24. august 1563 ved [[Elfsborg]].

==== 31. maj 1564 [[Søslaget ved Øland maj 1564|Første søslag ved Øland]] ====
{{sk
| navn=[[Mars (svensk skib)|Mars]] (Makelös)
| år=1563-1564
| værft=Björkenäs, [[Kalmar]]
| dyk=mageløse-mars-–-endelig-fundet-efter-447-år-havets-bund
| mass=mars-1564
| three=17056
| wrs=173881
| {{video|AuKFZmZQ0Ak|Wdgmve4wNn8|d6wdeHh2idk|yf8YEVo6Ooo|l5J1w2neILQ}}
| død=(900)
}}
Under den [[Nordiske Syvårskrig]] forekom 30.-31. maj 1564 (eller muligvis dagen senere) [[Søslaget ved Øland maj 1564|det første søslag ved Øland]], hvor den dansk-lybækske flåde under ledelse af Herluf Trolle og [[Otte Knudsen Rud|Otte Rud]] sammen med lybækkerne fik ram på den svenske flådes flagskib [[Mars (svensk skib)|Mars]] ('Makalös'), hvor admiral [[Jakob Bagge]] måtte overgive sig.

Uheldigvis gik der ild i [[Mars (svensk skib)|Mars]], som eksploderede med omkring 900 mand ombord, både svenskere og lybækkere.
Ulykken er gengivet i visen ''[[Mageløs's Endeligt]]''.

Skibsvraget blev i år 2011 genfundet ud for [[Øland]]s nordøstkyst på 70 meters dybde.

{{r|n}}
* [//aftonbladet.se/nyheter/a/L0PbnV/sensationellt-vrak-hittat-i-ostersjon Sensationellt vrak hittat i Östersjön] - [[Aftonbladet]] 19. aug. 2011
* [//web.archive.org/web/20121107120410/sverigesradio.se/sida/artikel.aspx?programid=4201&artikel=4775521 Bevisat: Det är Mars som hittats] - [[Sveriges Radio]] 1. nov. 2011
* [//web.archive.org/web/20121107120207/sverigesradio.se/sida/artikel.aspx?programid=4201&artikel=4781784 Stämplar bevis för Mars identitet] - [[Sveriges Radio]] 4. nov. 2011
* [//web.archive.org/web/20121107120319/sverigesradio.se/sida/artikel.aspx?programid=4201&artikel=4692615 Så gjordes upptäckten av skeppet Mars] - [[Sveriges Radio]] 
* [//web.archive.org/web/20121107115852/sverigesradio.se/sida/artikel.aspx?programid=4201&artikel=4685807 Mars exploderade utanför Öland] - [[Sveriges Radio]]
* [//expressen.se/nyheter/inloggad/krigsfartyget-mars-bargas-efter-449-ar Krigsfartyget Mars bärgas efter 449 år] - [[Expressen]] 22. juli 2013

==== 4. juni 1565 Slaget ved Rødesand ====
Otte Ruds skib Byens Løve blev 14. august 1564 taget af svenskerne efter han havde forladt det.
Han overtog det erobrede svenske skib Krabat og deltog 4. juni 1565 i slaget ved Rødesand, hvor hans chef [[Herluf Trolle]] fik sit banesår.

==== 7. juli 1565 [[Søslaget mellem Rygen og Bornholm]] ====
[[Otte Knudsen Rud|Otte Rud]] forfremmedes til admiral og overtog [[Flagskib]]et [[«Jægermester»|Jægermester]], men måtte overgive sig til svenskerne i [[søslaget mellem Rygen og Bornholm]].
Det svenske skib Gripen blev skudt i sænk.
Rud døde i fangenskab i Svartsjö ved Stockholm.
* Danske Kristoffer skudt i sænk ved [[Jasmund]] 7. juli [//marinehist.dk/DSR/K.pdf]

==== 1565 [[Rygen]] ([[Greifswalder Bodden]]) ====
Samme år uvist før eller efter forsøgte kansler Peder Huitfeldts dansk-lybske eskadre at blokere [[Strelasund]] ved Stralsund for at hindre de der liggende svenskere at løbe ud, men blev af en overlegen svensk flåde tvunget til dels at opbrænde og dels at udlevere skibene til forvaring af neutrale Pommern.

I [[Greifswalder Bodden]] ved Nydyb/Westtief landsattes 4 danske orlogsskibe, deriblandt:

* ''[[Nattergalen 1579 Østersøen ved Bornholm|Nattergalen]]'' nedbrændt til vandlinjen, men genopbygget
* Jægeren nedbrændtes til vandlinjen, efter at skytset var sendt i land
* Bjørnen landsat ved [[Jasmund]] og nedbrændt, men tilbagegivet ved freden 1570 og udgik 1578 [//marinehist.dk/DSR/B.pdf]

==== 28. juli 1566 [[Visby]] på [[Gotland]] ====
Efter det [[Tredje slaget vid Ölands norra udde|3. søslag ved Øland]] 26. juli 1566 ankrede den forenede dansk-lybske flåde på reden ud for [[Visby]] på [[Gotland]]s vestkyst, trods advarsler fra den lokale lensmand Jens Bille og fra den lybske admiral [[Bartholomeus Tinnappel|Tinnappel]]. Imidlertid blæste omkring 28. juli en voldsom storm i 6 timer, som forliste 12 danske og 3 lybske skibe på [[Gotland]]s kyst.
Foruden de under søslaget omkomne skal der under stormen være druknet over 7000 mand, eller mere realistisk er nævnt mindst 4.300 mand, mens ca. 1400 overlevende kom i land.
[http://books.google.dk/books?id=0vApAAAAYAAJ&pg=PA350]
[http://magotland.se/1099]
[http://magotland.se/1057]
[http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Forsvar_og_politi/Søofficer/Hans_Lauridsen_Baden] [http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Samfund,_jura_og_politik/Myndigheder_og_politisk_styre/Lensmand/Jens_Truidsen_Ulfstand]

Forliste dansk-norske skibe:
* '''[[«Samson» (1565)|Samson]]''', 4-mastet [[galeon]] bygget 1565 i Lybæk, 1100 mand, 53 kanoner, [[flagskib]] for admiral Hans Lauritzen Baden, som omkom under stormen [//www.marinehist.dk/DSR/S.pdf]
* '''Hannibal''', bygget 1565 i Lybæk, 943 mand, løb forinden søslaget på grund ved Stevns og skadedes, kaptajn [[Jens Truidsen Ulfstand]] omkom under stormen
* '''[[«Mercurius» (1552)|Mercurius]]''', bygget 1552 på [[Bremerholm]], ca. 700 omkomne, en del gods bjærgedes [https://www.marinehist.dk/DSR/M.pdf]
* Engel
* '''[[«Solen» (1559)|Solen]]''', købt 1559 i Lybæk, 223 mand [//www.marinehist.dk/DSR/S.pdf]
* Flores
* Hoyenhald
* Papegøjen, bygget 1564, 200 mand [http://www.marinehist.dk/DSR/P.pdf]
* Gribben/Griffen/Grib af Kønigsberg, købt 1565, 200 mand. [https://www.marinehist.dk/DSR/G.pdf]
* Engelske Fortuna
* Hertug Olufs Pincke (der menes formentlig [[Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp|Adolf]]) [http://www.marinehist.dk/DSR/H.pdf]
* Svalen (eller Solen), nævnt 1563, 250 mand, [//www.marinehist.dk/DSR/S.pdf]
* [[«Achilles» (1559)|Achilles]], 412 mand, kaptajn Kristoffer Mogenson omkom under søslaget og skulle efter admiral Lauritzens ønske begraves i [[Visby domkyrka|Visby kirke]], eneste af de nævnte skibe, som ikke sank under stormen. Blev læk og holdtes flydende ved pumpning, forsøgt lappet, men sank 31. august for at man kunne bjærge artilleriet, blev senere hævet og varpet ud, men erobret af svenskerne og efter [[freden i Stettin]] dec. 1570 leveret tilbage til København og 1572 ophugget
* Engelen, havde 300 mand besætning, nævnt 1560, deltog i slaget 26. juli og skal være forlist 28.-29. juli ved Wismar, men der menes sikkert Visby. [https://www.marinehist.dk/DSR/E.pdf]

Forliste lybækker-skibe:
* Morian, 1. [[flagskib]] for admiral og Lybæks [[borgmester]] [[Bartholomeus Tinnappel]], som omkom under stormen, [[epitafium]] i [[Visby domkyrka|Visby kirke]], som 1572 blev domkirke, 20 kanoner, 1000 mand. [https://www.marinehist.dk/DSR/M.pdf]
* Josua, 2. [[flagskib]] for underadmiral [[Cordt Wolters]], som med nød og næppe reddedes under stormen
* Havfru, sank, men blev muligvis bjærget og indgik i så fald i den danske flåde og forliste 1577 ved [[Øland]] [http://www.marinehist.dk/DSR/H.pdf]

[[Kategori:Nordiske Syvårskrig| ]]
[[Kategori:Svenskekrigene]]