Mars 31. maj 1564 Gotlandshavet øst for Øland

Spring til navigation Spring til søgning

31. maj 1564 Første slag ved det nordlige Øland[redigér | rediger kildetekst]

Under den Nordiske Syvårskrig forenedes 24. maj 1564 en dansk-lybsk flåde ved Karlsøerne ud for det sydvestlige Gotland under ledelse af admiral Herluf Trolle på flagskibet Fortuna og lybækkeren Friedrich Knebel på Der Engel.

Den 28. maj sejlede de ud for at finde den svenske flåde, der kom fra Stockholms skærgård og 30. maj ved middagstid mødtes de spredte styrker nord for Øland. På førstedagen i det såkaldte første slag ved det nordlige Øland blev Fortunas ror skadet og lybækkeren Lange Bark blev skudt i sænk inden mørket faldt på.

Om natten fik danskerne repareret flagskibets ror og fra kl. 5 kæmpedes igen i sydgående retning, mens flåderne forsøgte at trænge hinanden ind mod Ølands østkyst. Da de ved aftenstid befandt sig ud for Kapelludden vendte svenskerne nordpå igen og vinden drejede om i nordvest.

En nærkamp startede og det lykkedes de større svenske skibe Elefanten og Finska Svan under ledelse af Klas Fleming at trække sig ud af kampen hjem mod Stockholm, hvorimod lybske Fuchs og danske Byens Løve med chef Otte Rud hagede sig fast i Mars, også kaldet 'Makalös', der antændtes af lybske ildkugler.

Ud for det nordlige Øland overgav den svenske admiral Jakob Bagge sig og sammen med omkring 100 svenskere toges han til fange på de lybske skibe, der til gengæld sendte 3-400 mand ombord på det brændende skib med 5-600 svenskere, for at tage det i besiddelse, men straks efter sprang skibet i luften og tog ca. 900 mand med i dybet.

Ulykken er gengivet i visen Mageløs's Endeligt. Jacob Bagge fængsledes i København og blev først frigivet efter freden i 1571.

Skibsvraget blev i år 2011 genfundet ud for Ølands nordøstkyst på 70 meters dybde.

Nyere avis