Redigerer Indfødsretten 4. april 1801 Middelgrunden

=== 2. april 1801 [[Kongedybet]] ===
{{sk
| navn=[[Indfødsretten (linjeskib)|Indfødsretten]]
| år=1787-1801
| værft=[[Henrik Gerner (skibskonstruktør)|Gerner]], [[Nyholm]]
| kap=[[Albert de Thurah]]
| d=2 | ka=64
| kult=177769
| sort=I
| trap=Indfødsretten_(1786)
| three=772
| vragg=1725
| vw=Indfødsretten%20færdig.pdf
| wrs=6619
| {{g|13|55.725|12.673}}
| {{video|cT59T2wL7c|7Wk5sazRxR8}}
| død=29 | liv=352 | sår=(43 sårede)
| skipp=993 5
}}
[[Linjeskib]]et [[Indfødsretten (linjeskib)|Indfødsretten]] blev fra 1784 bygget af [[Henrik Gerner (skibskonstruktør)|H. Gerner]], søsat 1786, udrustet med 64 kanoner på 2 dæk, normeret til 559 mand besætning og 1787 afleveret til [[Flåden]].

Det var under [[slaget på Reden]] 2. april 1801 fast forankret som [[blokskib]] med en 394 mand besætning, men de britiske skibe fregatter [[HMS Amazon (1799)|Amazon]], Blanche, [[HMS Alcmene (1794)|Alcmene]], [[HMS Dart (1796)|Dart]] og [[HMS Arrow (1796)|Arrow]], samt 14-kanoners briggerne Zephyr og Otter, lagde sig foran det og beskød det langskibs, så det hurtigt sattes ud af spil.

Kaptajn [[Albert de Thurah]] omkom kl. 13.30 og næstkommanderende Cortsen kl. 14, hvorefter den aldrende kaptajn J. Schrødersee, som havde stået ved siden af [[Frederik 6.]] på batteriet Sixtus, sejledes over, men i det øjeblik han betrådte skibet dræbtes han af en kanonkugle.
Ellers havde løjtnant Heick Meinertz kommandoen, men måtte kl. 15 overgive sig, efter at have sendt flest mulige af besætningen i både over til [[Trekroner (ø)|Trekroner]]-fortet.
Meinertz skrev 13. april 1801 en udførlig beretning om skibets endeligt.

==== 4. april 1801 [[Middelgrunden (Øresund)|Middelgrunden]] ====
Briterne plyndrede det grundskudte skib, men lod kanoner, krudt og skarpt være. De lod det drive, men opgav at holde det flydende på pumperne og 4. april kl. 7 sank det på [[Middelgrunden (Øresund)|Middelgrunden]] ½ km nordøst for det senere byggede [[Middelgrundsfortet|Middelgrundsfort]] på 20 meter vand.

Et andet skib skal i 1807 være sunket i nærheden efter kollision med vraget.
Der blev dykket på det uforstyrrede vrag i 1846.

I 1953 hentede en vragfisker 3 kanoner op, hvoraf det ene ses på [[Krigsmuseet|Tøjhusmuseet]].
En dykkerklub hentede 1977-83 yderligere en hel del genstande op.
<noinclude>
* http://tv2lorry.dk/region-hovedstaden/her-ligger-de-mest-spektakulaere-skibsvrag-og-her-er-historien-bag#3

{{r|tid}}
* [//marinehist.dk/MHT/1974-1-2-MHT.pdf Vragene i Øresund af danske krigsskibe fra 1801 og 1807], af Hansen & Bjerg {{tid|marit|1974}}
* [//marinehist.dk/MHT/1979-4-MHT.pdf Orlogsskibet Indfødsrettens Historie], af Michael Teisen, {{tid|marit|1979}}
[[kategori:Linjeskib]]
[[kategori:Orlogsværftet]]
[[kategori:Søværnet]]
[[Kategori:Slaget på Reden|1801-4-2]]
[[kategori:Middelgrund|1801-4-4]]
'[[kategori:Vrag]]
</noinclude>