Sara 22. sep. 1942 Øresund

Spring til navigation Spring til søgning

22. sep. 1942 Sara[redigér | rediger kildetekst]

Motorskonnerten Sara var på vej fra Holbæk til København lastet med rug og befandt sig i Øresund ca. 1 sømil ud for Snekkersten, da den 22. september 1942 minesprængtes i agterskibet og sank i løbet af 2 minutter.

Besætningen bjærgedes af torpedobåden Sælen, der befandt sig i nærheden, og indbragtes til Helsingør, hvor skibsføreren indlagdes på hospitalet med et beskadiget ben.

Skibet blev hævet og repareret i Svendborg.

I 1968 solgtes skibet til Travemünde og 1969 til Marina del Rey ved Santa Monica i Los Angeles, efter ombygning i Hobro til den lange rejse.

I 1987 var skibet tilknyttet et museum i Hood River, Oregon.